Vigtigste pointer
- MCED-tests (multi-cancer early detection) er blodprøver, der skal opfange et kræftsignal fra flere kræftformer i én prøve [1]. De er en kategori, ikke ét bestemt produkt.
- Galleri er nok den, du har hørt om, men det er ikke den eneste. CancerSEEK blev beskrevet i en forskningsartikel fra 2018 [2]. Cancerguard tilbydes i USA som en laboratorieudviklet test [3].
- Disse tests skal supplere din almindelige screening, ikke erstatte den [4][5].
- I NHS-Galleri-studiet, som fulgte 142.250 personer i alderen 50 til 77 år i England, reducerede testen ikke det samlede antal kræfttilfælde i stadium III og IV på tværs af 12 på forhånd udvalgte kræftformer [1][6]. Der blev diagnosticeret færre kræfttilfælde i stadium IV i gruppen, der blev tilbudt testen, men længere opfølgning er nødvendig for at vide, om det giver bedre helbredsudfald [1].
- Et positivt resultat er ikke en diagnose [4][5]. I studiet blev der påvist kræft ved 937 af 1.801 positive resultater (52 %) [6].
- I EU skal en test som denne være CE-mærket, medmindre en undtagelse gælder, eksempelvis for en internt fremstillet test på en sundhedsinstitution [7]. Pr. maj 2026 havde intet land indført en test for flere kræftformer i et organiseret screeningsprogram [8].
Du har hørt "screening for over 50 kræftformer". Her er, hvad det egentlig betyder.
Forestil dig en e-mail fra din arbejdsgiver med tilbud om en blodprøve, som angiveligt kan "screene for over 50 kræftformer". Dit første spørgsmål er nok det samme, som de fleste stiller: Er det reelt, eller er det svindel? Det spørgsmål ligger bag næsten enhver samtale om MCED-tests, en forkortelse for multi-cancer early detection, altså tidlig påvisning af flere kræftformer. Teknologien er reel. Om den redder liv, er stadig et åbent spørgsmål [1][6].
Så lad os sætte tempoet ned og se på helheden: Hvad tidlig påvisning af flere kræftformer betyder, hvordan de førende tests adskiller sig, hvordan de supplerer den screening, du allerede får, og hvad ingen endnu ved. Jeg er ikke her for at sælge dig en test eller skræmme dig fra at tage en. Det her er, hvad du ville ønske, at en velinformeret ven fortalte dig, inden du brugte penge på den.
Hvad betyder MCED?
MCED står for multi-cancer early detection, altså tidlig påvisning af flere kræftformer. Idéen er nem at forklare og svær at føre ud i livet: Én blodprøve undersøges for signaler fra flere kræftformer hos personer uden symptomer [4].
Disse tests leder efter spor af kræft i blodet. Afhængigt af testen kan det være DNA-forandringer, methyleringsmønstre (kemiske ændringer af DNA), DNA-fragmenteringsmønstre, proteinniveauer eller antistoffer [4]. Når laboratoriet finder et mønster, der ligner kræft, rapporterer det et "kræftsignal" [1][9].
Testen undersøger ikke hele din krop, som en scanning gør. Den leder efter spor i dit blod.
Alder har betydning. NHS-Galleri, det store studie i England, rekrutterede personer i alderen 50 til 77 år [1]. Det er den gruppe, evidensen vedrører.
MCED vs. MCD: Derfor møder du begge begreber
Hvis du læser om emnet, støder du på endnu en forkortelse: MCD, som står for multi-cancer detection, altså påvisning af flere kræftformer. Det amerikanske National Cancer Institute (NCI) bruger det begreb, mens nogle forskere og virksomheder foretrækker MCED [4]. Begge betegner samme type test, som skal påvise kræft hos personer uden symptomer [4].
En bemærkning om NCI: Det er en amerikansk institution, så når jeg henviser til den, stammer vejledningen fra USA, og europæiske anbefalinger kan afvige i detaljerne. Hvis du søgte efter det ene begreb og landede på en side, der bruger det andet, er du det rette sted.
Hvordan MCED-tests adskiller sig fra traditionel kræftscreening
Tænk på den screening, du måske allerede kender. Her er, hvad EU's anbefaling om kræftscreening siger om tre kræftformer:
- Brystkræft: mammografi til kvinder i alderen 50 til 69 år, med et foreslået aldersinterval på 45 til 74 år [10].
- Livmoderhalskræft: HPV-test til kvinder i alderen 30 til 65 år [10].
- Tyktarms- og endetarmskræft: en afføringsprøve kaldet FIT til personer i alderen 50 til 74 år, med koloskopi som opfølgning på et positivt resultat [10].
Hver af disse tests er udviklet til at finde én bestemt kræftform. For lunge-, prostata- og mavekræft går anbefalingen ikke lige så langt. På grundlag af yderligere forskning opfordrer den medlemsstaterne til at undersøge lavdosis-CT til personer med høj risiko for lungekræft, organiseret PSA-screening med MR-opfølgning for prostatakræft samt screenings- og teststrategier for Helicobacter pylori i lande og regioner med høj forekomst af og dødelighed af mavekræft [10].
MCED vender det på hovedet. I stedet for at gå i dybden med én kræftform går testen i bredden: én prøve, mange kræftformer [1]. Netop den bredde gør den tillokkende.
Hvorfor er bredden vigtig? Ifølge NCI skyldes over halvdelen af alle kræftdødsfald kræftformer, som der ikke findes en anbefalet screeningstest for, herunder kræftformer med meget høj dødelighed såsom æggestokkræft og bugspytkirtelkræft [4]. Oplysningen kommer fra en amerikansk institution og skal derfor forstås som et billede af forholdene i USA, men manglen er også synlig i Europa: Bugspytkirtelkræft og æggestokkræft er ikke blandt de kræftformer, som nævnes i Kommissionens sammenfatning af screeningsanbefalingen [10]. En test, der kunne opfange blot nogle af disse kræftformer tidligere, ville dække et reelt behov.
Afvejningen er enkel at beskrive. En test udviklet til én kræftform skal kun være god til at finde netop den sygdom. En test, der skal lede efter mange kræftformer, skal dække et bredere felt med én prøve, og ingen af dem screener for alle kræftformer [4].
Hvad MCED-tests kan og ikke kan fortælle dig
En MCED-test screener. Den stiller ikke en diagnose. Den forskel er det vigtigste at forstå, inden du tager en.
Et positivt resultat betyder, at testen har opfanget et signal, som kan være kræft, og det fører til yderligere undersøgelser [4]. Det er ikke en endelig afgørelse. Et negativt resultat er beroligende, men det er ikke en raskmelding, for disse tests overser også kræft: I NHS-Galleri fik omkring en tredjedel af de personer, der havde kræft, et positivt resultat [9]. Hvis du opdager en ny knude eller et symptom, der ikke går væk, er et negativt MCED-resultat ingen grund til at vente.
Sådan holder du styr på det i praksis.
| ✓ Gør | ✗ Gør ikke |
|---|---|
| Følg de anbefalede almindelige screeningsundersøgelser til tiden | Betragt en MCED-test som en erstatning for mammografi, tarmkræftscreening eller livmoderhalskræftscreening |
| Tal ethvert resultat igennem med din læge, før du handler på det | Antag, at et positivt resultat betyder, at du har kræft |
| Overvej udgifterne til testen og opfølgningen, før du bestiller en | Ignorer et bekymrende symptom, bare fordi en test var negativ |
| Spørg, hvilke specifikke kræftformer testen er rettet mod | Forvent, at den finder alt |
Sammenligning af de førende MCED-tests
Det hjælper at se testene side om side, for når du ser, at flere af dem bruger forskellige metoder, giver hele området mere mening.
Disse tests fungerer ikke alle på samme måde, og de leder ikke alle efter de samme kræftformer [4]. Når du kender forskellene, kan du stille bedre spørgsmål, hvis du overvejer en af dem.
Galleri (GRAIL)
Galleri-testen fremstilles af GRAIL, og derfor vil du også se den omtalt som GRAIL-testen [11]. Det er sandsynligvis den, du har hørt om. Den leder efter mønstre i DNA, der cirkulerer i blodet, og når den registrerer et kræftsignal, forudsiger den, hvilken del af kroppen signalet mest sandsynligt stammer fra [1].
GRAIL oplyser, at testen kan screene for 50 eller flere kræftformer [11]. I et valideringsstudie fra 2021, hvis forfattere omfatter forskere med tilknytning til GRAIL, blev der påvist kræftsignaler på tværs af mere end 50 kræfttyper [12]. Samme studie viste, at testen opdagede 16,8% af kræfttilfældene i stadium I og 90,1% af kræfttilfældene i stadium IV (dens sensitivitet i hvert stadium), så den var langt bedre til at opdage fremskreden kræft end kræft i tidlige stadier [12].
På GRAILs egen patienthjemmeside står der, at oplysningerne kun er beregnet til personer i USA [11]. I England er Galleri blevet afprøvet i NHS-Galleri-forsøget [1]. Hvis nogen tilbyder dig Galleri dér, hvor du bor, så spørg, hvilket regulatorisk grundlag den tilbydes på (mere om det nedenfor). Hvis du vil vide mere om netop denne test, gennemgår vores guide Galleri-testen forklaret: Hvem den er til, hvordan den virker, og hvad resultaterne betyder, hvem den er rettet mod, og hvordan man fortolker et resultat.
CancerSEEK og Cancerguard
Galleri er ikke den eneste tilgang. En artikel fra 2018 i tidsskriftet Science beskrev CancerSEEK, en test, der kombinerer to typer signaler: niveauer af cirkulerende proteiner og mutationer i cellefrit DNA [2]. Forskerne afprøvede den på 1.005 personer med ikke-metastatisk, klinisk påvist kræft i æggestokke, lever, mavesæk, bugspytkirtel, spiserør, tyk- og endetarm, lunger eller bryst, og kun 7 af 812 raske kontrolpersoner testede positivt [2]. Disse kræfttilfælde var allerede blevet påvist klinisk, så dette var et studie blandt personer med kendt kræft, ikke et screeningsforsøg [2].
Cancerguard kommer fra Exact Sciences. Virksomheden lancerede den som en laboratorieudviklet test i USA [3]. Ifølge virksomheden kan testen påvise mere end 50 kræfttyper og undertyper [3].
Pointen er ikke, at én metode er bedre end en anden. Hver test leder efter sin egen gruppe af kræftformer, og ingen screener for alle typer [4]. "Flere kræftformer" betyder ikke "alle kræftformer".
Sådan adskiller testene sig
| Test | Hvad den undersøger | Kræftformer, den er rettet mod | Aktuel status |
|---|---|---|---|
| Galleri (GRAIL) | Mønstre i DNA, der cirkulerer i blodet [1] | Mere end 50 kræfttyper i et valideringsstudie fra 2021 [12] | Afprøvet i NHS-Galleri-forsøget i England [1]; producentens patienthjemmeside er rettet mod personer i USA [11] |
| CancerSEEK | Cirkulerende proteiner samt mutationer i cellefrit DNA [2] | Otte almindelige kræfttyper i studiet fra 2018 [2] | Beskrevet i en forskningsartikel fra 2018 [2] |
| Cancerguard (Exact Sciences) | Flere klasser af biomarkører ifølge virksomheden [3] | Mere end 50 kræfttyper og undertyper ifølge virksomheden [3] | Lanceret som en laboratorieudviklet test i USA [3] |
Der er ét forbehold ved tabellen. Oplysningerne ændrer sig, efterhånden som nye forsøgsdata offentliggøres, og virksomhederne opdaterer deres produkter. Betragt den som et øjebliksbillede, og få de aktuelle oplysninger bekræftet hos testproducenten eller din læge, før du baserer en beslutning på dem.

Blodbaserede tests for specifikke kræftformer (bryst og bugspytkirtel)
Der er en anden kategori, som er værd at holde adskilt fra MCED: blodprøver udviklet til at lede efter én kræftform, ikke mange.
Logikken er en anden. En test rettet mod en enkelt sygdom behøver kun at være god til netop den sygdom.
Blodprøver til screening for brystkræft
En blodprøve til screening for brystkræft lyder, som om den kunne erstatte den mammografi, ingen bryder sig om. Når det gælder screening, nævner EU's anbefaling dog mammografi til kvinder i alderen 50 til 69 år, med 45 til 74 år som foreslået aldersinterval [10]. Hvis du bliver inviteret til mammografi, så tag imod tilbuddet. Hvis en klinik eller hjemmeside tilbyder dig en blodprøve i stedet, så spørg, hvilken evidens der understøtter den, og om nogen screeningsretningslinjer anbefaler den.
Blodprøver til screening for bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft viser, hvorfor folk ønsker disse tests. NCI nævner den blandt de kræftformer med høj dødelighed, som der ikke findes nogen anbefalet screeningstest for [4]. En pålidelig blodprøve til screening for bugspytkirtelkræft ville have stor betydning. Men hvis nogen tilbyder dig en i dag, så spørg, hvilken evidens den bygger på, og hvad der sker efter et positivt resultat.
MCED-tests kontra almindelig screening: Hvad kommer først?
Hvis du kun tager ét budskab med fra denne artikel, så lad det være dette: For kræftformer, der allerede har en anbefalet screeningstest, kommer den test fortsat først. NCI oplyser, at almindelig screening anbefales, uanset om du får foretaget en MCED-test eller ej [4]. På Cancer Research UKs side om testen opfordres folk til at overveje screening, når de bliver inviteret, uanset om de deltager i forskningen eller ej [5].
I EU er disse tests mammografi, HPV-test og FIT, mens screening for lunge-, prostata- og mavekræft stadig undersøges [10]. Almindelig screening er altså fortsat dit vigtigste redskab, og en MCED-test vil, hvis du vælger en, være et supplement, ikke en erstatning. Hvis du er usikker på, hvilke screeninger der er relevante for dig nu, forklarer vores guide Hvilke kræftscreeninger bør du få? En praktisk guide efter alder, køn og risiko dem mere detaljeret.
Tænk på det som et bredere net under de målrettede net, du allerede kaster ud. Du får stadig din mammografi og din tarmkræftscreening som planlagt. MCED-testen er der for måske at opdage noget blandt de kræftformer, der slet ikke screenes for.
Det er argumentet for MCED-tests: ikke at erstatte det, der virker, men at nå kræftformer, hvor vi i dag ikke har noget. Om de lever op til det, er netop det, forsøg som NHS-Galleri undersøger.
Hvad sker der, hvis din MCED-test er positiv?
Det er det scenarie, folk ikke tænker over, før de står i det, og det er den del, jeg allermest ville ønske, at en ven gennemgik med mig på forhånd. Et positivt resultat sætter en proces i gang. Det afslutter ikke en.
Opfølgningsforløbet, trin for trin
- Dit prøvesvar viser et kræftsignal. Med Galleri forudsiger testen også, hvilken del af kroppen signalet mest sandsynligt kom fra [1].
- Din læge arrangerer yderligere undersøgelser, såsom billeddiagnostik, en vævsbiopsi eller i nogle tilfælde en operation [4].
- Disse undersøgelser viser, om der er kræft. Det kan tage tid og kræve mere end én undersøgelse at få svaret [4].
Et positivt resultat er langt fra ensbetydende med kræft. I NHS-Galleri viste 937 af de 1.801 positive resultater over tre runder (52%) sig at være kræft [6]. Færre end 1 ud af 200 tests gav falsk alarm [1]. Alligevel var omkring halvdelen af de positive resultater ikke forbundet med en kræftdiagnose [6]. En falsk alarm er heller ikke uden omkostninger: NCI nævner angst, tidsforbrug og udgifter samt risiciene ved opfølgende indgreb blandt skadevirkningerne [4].
Intet af dette gør testene ubrugelige. Et positivt resultat er begyndelsen på et spørgsmål, ikke svaret, og det er en hjælp at vide det, før det lander i din indbakke.
Regler og forsikringsdækning
Lad os tale om reglerne, og hvem der betaler, for det er her, meget af forvirringen opstår.
I EU reguleres test, der undersøger prøver såsom blod fra menneskekroppen, som medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i henhold til forordning (EU) 2017/746, kendt som IVDR [13]. Sådant udstyr skal være CE-mærket, være fremstillet internt af en sundhedsinstitution i henhold til artikel 5, stk. 5, anvendes i et studie af ydeevne eller undtagelsesvis være fritaget for CE-mærkning af en kompetent myndighed [7]. Medlemsstaterne kan også begrænse fremstilling og anvendelse af internt fremstillet udstyr, så det kan variere fra land til land, hvad der er tilladt [7].
Hvad betyder det for dig? Spørg enhver klinik eller virksomhed, der tilbyder en blodprøve til påvisning af flere kræftformer, hvilket af disse grundlag deres test anvendes på, og bed om at få det skriftligt.
Så er der regningen. Pr. maj 2026 havde intet land indført en MCED-test i et organiseret screeningsprogram [8]. Hvis en klinik tilbyder dig en ny kræftscreeningstest som denne, så bed om at få den samlede pris skriftligt, inklusive eventuelle opfølgende undersøgelser efter et positivt resultat, og spørg dit forsikringsselskab, om noget af det er dækket.
Hvad NHS-Galleri-studiet netop har vist os
England har nu offentliggjort resultaterne af et stort randomiseret studie af en MCED-test [1]. Peter Sasieni, professor i kræftepidemiologi ved Queen Mary University of London, kalder det verdens første randomiserede, kontrollerede studie, der har undersøgt en MCED-blodprøve i denne skala [1]. NHS-Galleri rekrutterede 142.250 personer i alderen 50 til 77 år og fordelte dem ved lodtrækning til enten en interventionsgruppe, hvis blod blev undersøgt med Galleri-testen, eller en kontrolgruppe, der modtog sædvanlig behandling i NHS [1]. Deltagerne blev inviteret til at afgive blodprøver i tre årlige screeningsrunder [1]. Resultaterne blev offentliggjort i september 2026 i New England Journal of Medicine og Nature Medicine [1].
Hovedresultatet er, at målet ikke blev nået. Studiet opfyldte ikke sit primære mål, som var at reducere det samlede antal kræfttilfælde i stadie III og IV på tværs af 12 på forhånd fastlagte kræftformer [1]. Bag dette tegner der sig et mere blandet billede. Blandt personer, der blev tilbudt testen, blev der diagnosticeret færre kræfttilfælde i stadie IV, men flere i stadie III, og de to forskelle udlignede hinanden [6]. Flere kræfttilfælde blev opdaget i stadie I og II, og færre blev diagnosticeret efter et besøg på akutmodtagelsen (A&E) [1].
Forskerne siger, at der er behov for længere opfølgning for at se, hvordan disse forskelle udvikler sig, og om de fører til bedre helbredsudfald [1]. Studiet havde heller ikke tilstrækkelig statistisk styrke til at vise, om testen reducerer antallet af dødsfald som følge af kræft [6].
Hvad angår nøjagtigheden, fik omkring én ud af 100 testede personer et positivt resultat i hver runde [1]. Testens specificitet, som er et mål for, hvor pålideligt den giver et negativt resultat, når der ikke er kræft, var omkring 99,5 % til 99,6 % [1]. Og som nævnt ovenfor fik omkring en tredjedel af de personer, der havde kræft, et positivt resultat [9].
Endnu en ting, der er værd at vide: GRAIL, virksomheden bag Galleri, finansierede studiet [1][6]. NHS og andre sundhedsorganisationer vil inddrage evidensen, når de vurderer den mulige fremtidige rolle for test til tidlig påvisning af flere kræftformer [1].
Hvad du skal holde øje med de næste par år
Jeg vil være åben om de ubesvarede spørgsmål. Forskningen på området er endnu ikke afsluttet, og et skråsikkert svar i nogen af retningerne ville være at gå længere, end evidensen tillader.
Den største ubekendte er, om tidligere påvisning af kræft med disse test betyder, at færre dør af sygdommen. Ifølge en pressemeddelelse fra University of Warwick fastslår UK National Screening Committee i sine udmeldinger, at tidlige tegn på gavn, såsom færre diagnoser i sene stadier, ikke kan erstatte dødsfald som mål for, om et screeningsprogram virker [8]. Pressemeddelelsen fremhæver også en bekymring for, at disse test fortrinsvis kan opdage mere aggressive kræftformer. Det kan få et program til at se gavnligt ud på grund af færre diagnoser i sene stadier, uden at der sker et tilsvarende fald i antallet af dødsfald [8].
Andre spørgsmål står i kø. Hvor ofte bør man blive testet? Hvem har størst gavn af det, og hvem bliver blot unødigt forskrækket? Hvad er det rigtige at gøre, når et resultat er inkonklusivt? Selve NHS-Galleri-studiet var ikke udformet til at vurdere forskellige screeningsintervaller [6]. Der er planlagt yderligere analyser, herunder længerevarende opfølgning [1].
Hold øje med de resultater. De vil fortælle dig langt mere end nogen reklame.

Tal med din læge om MCED-test
Beslutningen om at tage en MCED-test handler egentlig ikke om ja eller nej. Den handler om, hvorvidt testen passer til dig. Det afhænger af din alder, din risiko, dit budget, og hvordan du ville have det med at håndtere et usikkert resultat.
Det er en beslutning, du bør træffe sammen med din læge. Du bidrager med dine værdier og din situation, lægen bidrager med det lægefaglige overblik, og sammen finder I ud af, om det giver mening for dig at blive testet. Hvis tanken om en mulig falsk alarm og en række opfølgende scanninger ville slå dig helt ud, så sig det før testen, ikke efter.
Spørgsmål, du bør stille, før du bliver testet
- Ville jeg overhovedet være en oplagt kandidat ud fra min alder og mine risikofaktorer?
- Hvilke specifikke kræftformer undersøger denne test for, og hvor nøjagtig er den for hver af dem?
- Er testen CE-mærket, fremstillet internt af en sundhedsinstitution eller tilbudt som led i et studie?
- Hvad er den samlede pris inklusive opfølgende undersøgelser, og bliver noget af det dækket?
- Hvis resultatet er positivt, hvad sker der så, og hvad vil det koste mig?
- Hvordan passer det sammen med de screeningsundersøgelser, jeg allerede bør deltage i?
Tag listen med til konsultationen. En god læge vil sætte pris på den.
Én test i en større sammenhæng
Så tilbage til den e-mail fra din arbejdsgiver: Er det reelt eller svindel? Det er reelt. Tidlig påvisning af flere kræftformer er et legitimt forskningsområde, og en dag kan det måske hjælpe med at opdage kræftformer, som der i dag ikke findes anbefalet screening for [4]. Men det store NHS-Galleri-studie viste ikke samlet set færre kræfttilfælde i stadie III og IV [6]. Om testen redder liv, ved vi endnu ikke [1][6]. Og den erstatter ikke den screening, der allerede findes [4].
Mit råd: Bliv ved med at deltage i den anbefalede screening, uanset hvad du beslutter. Hvis du er interesseret i MCED-test, så lad være med impulsivt at bestille en på en hjemmeside. Tag spørgsmålene ovenfor med til din læge, og få en samtale om det.
Hvis det er dig, der sidder med den e-mail, er det udramatiske valg sandsynligvis det rigtige første skridt: Bestil tid til den screening, du har udskudt. En MCED-test kan måske en dag blive et fornuftigt supplement. Indtil videre kommer de anbefalede undersøgelser først.
Referencer
[1] Queen Mary University of London. (2026, 23. september). Stort NHS-studie giver ny evidens om blodprøve til påvisning af flere kræftformer [Pressemeddelelse]. https://www.qmul.ac.uk/news/latest-news/2026/medicine-and-dentistry/fmd/major-nhs-trial-provides-new-evidence-on-multi-cancer-blood-test.html
[2] Cohen, J. D., Li, L., Wang, Y., Thoburn, C., Afsari, B., Danilova, L., Douville, C., Javed, A. A., Wong, F., Mattox, A., Hruban, R. H., Wolfgang, C. L., Goggins, M. G., Dal Molin, M., Wang, T. L., Roden, R., Klein, A. P., Ptak, J., Dobbyn, L., . . . Papadopoulos, N. (2018). Påvisning og lokalisering af kirurgisk resektable kræfttilfælde med en multianalyt-blodprøve. Science, 359(6378), 926-930. https://doi.org/10.1126/science.aar3247
[3] Exact Sciences Corp. (u.å.). Exact Sciences lancerer Cancerguard™, den første blodprøve af sin art til tidlig påvisning af flere kræftformer [Pressemeddelelse]. Business Wire. https://www.businesswire.com/news/home/20250910938880/en/Exact-Sciences-Launches-Cancerguard-First-of-Its-Kind-Multi-Cancer-Early-Detection-Blood-Test
[4] National Cancer Institute, Division of Cancer Prevention. (u.å.). Spørgsmål og svar om test til påvisning af flere kræftformer. Hentet 15. november 2026 fra https://prevention.cancer.gov/research-areas/networks-consortia-programs/csrn/q-a-about-mcd-tests
[5] Cancer Research UK. (2025, 29. maj). Galleri-blodprøve. Hentet 15. november 2026 fra https://www.cancerresearchuk.org/about-cancer/tests-and-scans/blood-tests/galleri-blood-test
[6] Sasieni, P., Johnson, P., Round, T., Warwick, J., Jones, H., Dolly, S., Lee, L., Lee, Y., Kumar, H., Liang, W., Smittenaar, R., Neal, R. D., & Swanton, C. (2026). Effekten af screening med en test til tidlig påvisning af flere kræftformer på diagnosticering af kræft i sene stadier. New England Journal of Medicine, 395(14), 1374-1386. https://doi.org/10.1056/NEJMoa2505723
[7] Koordinationsgruppen for Medicinsk Udstyr. (2023, januar). Vejledning om undtagelsen for sundhedsinstitutioner i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EU) 2017/745 og forordning (EU) 2017/746 (MDCG 2023-1). https://health.ec.europa.eu/system/files/2023-01/mdcg_2023-1_en.pdf
[8] University of Warwick. (2026, 26. maj). Forskere fra Warwick bidrager til at udforme nye nationale retningslinjer for kræftscreening [Pressemeddelelse]. https://warwick.ac.uk/news/pressreleases/warwick-researchers-help-shape-national-guidance-for-cancer-screening/
[9] NHS-Galleri Trial. (2026, 23. september). De første fulde resultater fra NHS-Galleri-studiet offentliggjort i førende tidsskrifter [Opdatering om studiet]. https://www.nhs-galleri.org/trial-updates/first-full-nhs-galleri-results-published-in-leading-journals
[10] Europa-Kommissionen. (2022, 9. december). Den europæiske sundhedsunion: Kommissionen glæder sig over vedtagelsen af nye EU-anbefalinger om kræftscreening (Pressemeddelelse IP/22/7548). https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip22_7548/IP_22_7548_EN.pdf
[11] GRAIL, Inc. (u.å.). Hvilken blodprøve viser et kræftsignal? | Galleri® [Patientinformation]. Hentet 15. november 2026 fra https://www.galleri.com/patient
[12] Klein, E. A., Richards, D., Cohn, A., Tummala, M., Lapham, R., Cosgrove, D., Chung, G., Clement, J., Gao, J., Hunkapiller, N., Jamshidi, A., Kurtzman, K. N., Seiden, M. V., Swanton, C., & Liu, M. C. (2021). Klinisk validering af en målrettet methyleringsbaseret test til tidlig påvisning af flere kræftformer ved hjælp af et uafhængigt valideringsdatasæt. Annals of Oncology, 32(9), 1167-1177. https://doi.org/10.1016/j.annonc.2021.05.806
[13] Koordinationsgruppen for Medicinsk Udstyr. (2024, oktober). Vejledning om kvalificering af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (MDCG 2024-11). https://health.ec.europa.eu/document/download/12b92152-371f-404d-a865-93800cd5cdcaen?filename=mdcg_2024-11_en.pdf
Denne artikel er kun til uddannelsesformål og er ikke lægelig rådgivning. Kontakt altid din læge eller en anden kvalificeret sundhedsperson for vejledning, der passer til din situation.

Dette indhold blev skabt under projektet YARN, medfinansieret under EU4Health-programmet i 2025-2028 (tilskudsaftale nr. 101219053).




