Vigtigste pointer
- Palliativ pleje i hjemmet er støtte til mennesker med en livstruende sygdom med det formål at forebygge og lindre lidelse og forbedre livskvaliteten for patienter og deres pårørende [1]. Den kan foregå sideløbende med livsforlængende behandlinger såsom kemoterapi eller strålebehandling [2].
- Det er ikke det samme som hospicepleje, der er for mennesker, som nærmer sig livets afslutning: palliativ pleje kan begynde langt tidligere, allerede fra den dag diagnosen stilles [3].
- Palliativ pleje involverer en række fagpersoner, fra læger og sygeplejersker til fysioterapeuter og frivillige [2]. Spørg, hvilke besøg, telefon- eller videosamtaler og hvilken hjælp uden for normal åbningstid dit lokale team tilbyder.
- Hvem der betaler, afhænger af dit land. England, Tyskland og Frankrig har hver en offentlig finansieringsordning for personer, der opfylder betingelserne, men reglerne og de første skridt er forskellige [4][5][6].
- Målet er, at dine egne læger og det palliative team arbejder sammen. I Frankrig kan din behandlende læge beslutte, at du skal modtage pleje i hjemmet [6], og i Tyskland omfatter reglerne samarbejdet mellem den læge, der ordinerer indsatsen, og de palliative tilbud [5]. European Association for Palliative Care (EAPC) anbefaler en forløbskoordinator eller fast kontaktperson for at sikre sammenhæng i indsatsen [3].
- Pårørende, der yder omsorg, er en del af indsatsen, ikke en eftertanke. Palliativ pleje tilbyder et støttesystem, som hjælper familien med at håndtere sygdomsforløbet og sorgen efter et dødsfald [2].
Hvis du eller en, du holder af, lever med en alvorlig sygdom, kan tanken om at få specialiseret pleje uden at forlade hjemmet føles som en lettelse. Det er netop formålet med palliativ pleje i hjemmet: symptomlindring, følelsesmæssig støtte og klar vejledning dér, hvor du føler dig mest tryg, mens din øvrige behandling fortsætter [2].
Denne guide gennemgår, hvad tilbuddet indebærer, og hvordan det adskiller sig fra hospicepleje. Den ser også på, hvem der betaler i forskellige europæiske lande, hvad du kan forvente fra det første besøg og frem, og hvordan du vælger en udbyder, du kan have tillid til.
Hvad er palliativ pleje i hjemmet?
Palliativ pleje (udtales pal-li-a-tiv) er en tilgang til pleje af mennesker med en livstruende sygdom. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beskriver det som en indsats, der forbedrer livet for patienter i alle aldre og deres pårørende [1]. Det sker ved at forebygge og lindre lidelse: problemer opdages tidligt og vurderes grundigt, og smerter samt andre fysiske, psykosociale og åndelige udfordringer behandles [1].
"I hjemmet" betyder ganske enkelt, at plejen kommer til dig dér, hvor du bor, uanset om det er i et hus, en lejlighed eller på et plejehjem, frem for at du skal tage til en klinik eller et hospital. EAPC's standarder fastslår, at palliativ behandling, pleje og støtte efter behov bør tilbydes i hjemmet, på plejehjem, på institutioner for langtidspleje, på hospitaler og på hospice [3]. WHO's regionale kontor for Europa (WHO Europe) tilføjer, at palliativ pleje bør være tilgængelig i primærsektoren gennem hjemmeplejeteams [2].
Indsatsen er relevant i alle aldre og på alle stadier af en livstruende sygdom: EAPC's standarder angiver, at den er relevant for alle patienter fra diagnosetidspunktet, uanset alder eller diagnose [3]. For mennesker med kræft anbefaler European Society for Medical Oncology (ESMO), at understøttende og palliativ behandling begynder ved diagnosen og fortsætter frem til livets afslutning eller ind i livet efter kræft [7]. Den kan foregå sideløbende med livsforlængende behandlinger såsom kemoterapi eller strålebehandling [2].
Mange sygdomme kan medføre behov for palliativ pleje, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme, kroniske luftvejssygdomme, nyresvigt, demens, Parkinsons sygdom og multipel sklerose [1].
Palliativ pleje sammenlignet med hospicepleje
De to begreber overlapper hinanden og bliver derfor ofte forvekslet. I EAPC's terminologi er hospicepleje en helhedsorienteret omsorg for mennesker, der nærmer sig livets afslutning, og for deres nærmeste. Den kan ydes i hjemmet, i dagtilbud eller på et hospice af tværfaglige teams og frivillige [3]. Den enkleste måde at skelne mellem de to på er denne: Palliativ pleje handler om at leve så godt som muligt med en livstruende sygdom på ethvert stadie [3]. Hospicepleje handler om smertelindring, værdighed og ro, når livets afslutning nærmer sig [3].
| Palliativ pleje i hjemmet | Hospicepleje |
|---|---|
| Hovedformål | At forebygge og lindre lidelse og forbedre livskvaliteten for patienter og pårørende [1] |
| Sygdomsstadie | Alle stadier, fra diagnosen stilles og frem [3] |
| Sideløbende med livsforlængende behandling? | Ja, den kan foregå sideløbende med den [2] |
| Typiske rammer | Dit hjem, et plejehjem, et hospital eller et hospice, afhængigt af behovet [3] |
Den tydeligste forskel er tidspunktet. Palliativ pleje kan begynde ved diagnosen og fortsætte sideløbende med din behandling [2], mens hospicepleje er til den tid, hvor livets afslutning nærmer sig [3]. Hvis du overvejer hospicepleje til en, du holder af, beskriver vores guide om Hospicepleje i hjemmet: Hvad du kan forvente i de sidste måneder, hvordan denne pleje foregår i hjemmet, fra plejeteamet til de sidste uger.

Hvilke ydelser indgår?
Hvad du modtager, afhænger af dit land og dit lokale tilbud. Faglige retningslinjer beskriver nedenstående kerneelementer, så spørg dit team, hvordan de dækker hvert enkelt område, og om de også vil gennemgå din medicin sammen med dig.
- Besøg fra et team, som kan omfatte læger, sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter og frivillige [2][3].
- Lindring af smerter og andre belastende symptomer [2]. Smerter og åndedrætsbesvær er to af de hyppigste og mest alvorlige problemer for mennesker med behov for palliativ pleje [1].
- Følelsesmæssig, psykologisk, social og åndelig støtte til dig og din familie [2][6].
- Forudgående planlægning af pleje og behandling, så indsatsen afspejler dine ønsker og værdier [3].
- Koordinering med dine øvrige læger og tilbud, som ifølge EAPC fungerer bedst med en forløbskoordinator eller fast kontaktperson [3].
- Hjælp til praktiske behov [1]. Spørg, om teamet også kan henvise dig til sociale ydelser og lokale støttetilbud.
- Støtte uden for normal åbningstid. EAPC anbefaler, at koordinerende tjenester er tilgængelige døgnet rundt, alle ugens dage [3], så spørg, hvad dit team tilbyder om natten og i weekenderne.
- Støtte til pårørende, der yder omsorg, herunder sorgstøtte [1].
Hvad du kan forvente, fra henvisning til løbende pleje
Her er det overordnede forløb. De præcise trin varierer fra land til land og mellem tilbud, så bed dit team om at gennemgå deres forløb med dig.
- Henvisning. Start hos din læge. I England undersøger du sammen med din praktiserende læge, om du kan få sygepleje eller hospicepleje i hjemmet [4]. I Tyskland kræver specialiseret palliativ behandling i hjemmet en lægeordination [5]. I Frankrig iværksætter læger palliativ behandling, og patienter kan også selv bede om den [6]. Du behøver ikke vente på en krise.
- Vurdering af adgangskriterier. Du kan forvente, at tilbuddet undersøger, om det passer til dine behov og dækker dit område. Betingelserne kan være strenge: I Tyskland gælder den lovbestemte ret for personer med en uhelbredelig sygdom, begrænset forventet levetid og et særligt plejebehov [5].
- Første hjemmebesøg og vurdering. Du kan forvente, at en sundhedsperson spørger, hvad der betyder mest for dig, og gennemgår dine symptomer, din medicin og dine mål. Ifølge EAPC bør dit foretrukne pleje- og behandlingssted være genstand for en løbende samtale mellem dig, din familie og fagpersonerne [3].
- En personlig pleje- og behandlingsplan. Sammen aftaler I, hvordan symptomerne skal håndteres, og planlægger fremad. Forhåndssamtaler om fremtidig pleje og behandling er den del, hvor du gennem samtale og på skrift beskriver dine præferencer og ønsker til pleje og behandling [3].
- Løbende besøg og støtte. Spørg, hvor ofte teamet kommer på besøg, hvordan de følger op på din plan, og hvad der sker, hvis din tilstand forbedres.
Hurtigt tip: spørgsmål inden dit første besøg Skriv dem ned, og læg dem ved døren: Hvem kommer på besøg, og hvor ofte? Hvordan får jeg fat i teamet uden for åbningstiden? Hvilke symptomer bør få mig til at ringe til teamet, og hvilke kræver et alarmopkald? Hvordan koordinerer I med mine faste læger? Og hvor meget skal jeg selv betale? Et godt team tager gerne imod alle disse spørgsmål.
Hvem er det for, og hvornår bør du starte?
Overvej palliativ behandling i hjemmet, hvis noget af følgende lyder bekendt: En livstruende sygdom gør hverdagen sværere; symptomer sender dig gentagne gange på akutmodtagelsen; det er svært at komme til konsultationer; eller du ønsker hjælp til at forstå komplicerede behandlingsvalg. Du kan begynde allerede den dag, diagnosen stilles [3].
En tidlig start giver dig ekstra støtte i dit forløb; den erstatter ikke din behandling [2]. I et randomiseret forsøg i Belgien blev 186 personer med fremskreden kræft fordelt til enten standardkræftbehandling alene eller standardbehandling suppleret med tidlig og systematisk palliativ behandling. Efter 12 uger var livskvaliteten højere i den gruppe, der fik palliativ behandling [8]. WHO's europæiske regionalkontor bemærker også, at tidlig inddragelse af palliativ behandling kan mindske antallet af undgåelige hospitalsindlæggelser og reducere brugen af sundhedsydelser [2].
Reglerne for specialiserede tilbud i hjemmet varierer fra land til land, så spørg din læge, hvad der gælder for dig.
Hvad koster palliativ behandling i hjemmet?
Det ærlige svar er: Det afhænger af flere ting. Det afhænger af dit land, af den sygeforsikring eller det offentlige sundhedsvæsen, du er dækket af, og af det tilbud, du bruger. EAPC's standarder siger, at adgang til palliativ behandling af høj kvalitet ikke bør afhænge af patienters eller omsorgsgiveres betalingsevne [3]. Hvordan det fungerer i praksis, varierer, så her er tre officielle eksempler.
| Land | Hvad den officielle kilde siger | Hvor du kan starte |
|---|---|---|
| England | NHS continuing healthcare er en plejeordning for voksne med bestemte sundheds- og plejebehov. NHS tilrettelægger og betaler for den, og modtageren betaler ikke noget. Hvis du vælger pleje i hjemmet, på et plejehjem eller på et hospice, bør det vurderes, om du er berettiget til ordningen [4]. | Undersøg sammen med din praktiserende læge, om du kan få sygepleje eller hospicepleje i hjemmet [4]. |
| Tyskland | Personer med lovpligtig sygeforsikring har ret til specialiseret ambulant palliativ behandling (SAPV), hvis de har en uhelbredelig sygdom, begrænset forventet levetid og et særligt plejebehov. Behandlingen skal ordineres af en læge [5]. Sygekasserne skal rådgive deres medlemmer om palliative tilbud og hospicetilbud [9]. | Spørg din læge om en ordination, og bed din sygekasse (Krankenkasse) om rådgivning [9]. |
| Frankrig | Den nationale sygeforsikring (Assurance Maladie) betaler hospitalsudgifter, lægebehandling samt de produkter og det udstyr, der er nødvendige til palliativ behandling. Der opkræves ikke honorarer ud over den fastsatte takst ved palliativ behandling [6]. | Spørg din behandlende læge, som kan beslutte, at du skal modtage pleje og behandling i hjemmet, hvis du ønsker det, og dit helbred tillader det [6]. |
Brug disse eksempler som vejledning til samtalen med dit team og din sygeforsikring, ikke som en garanti. Andre lande har deres egne regler.
To praktiske skridt: Spørg først det palliative tilbud direkte, om det koster noget, og hvad patienter med din dækning normalt betaler. Spørg dernæst din sygeforsikring eller dit offentlige sundhedsvæsen om palliativ behandling i hjemmet, hvilke udbydere de samarbejder med, og om du skal have en godkendelse først. Hvis økonomien bekymrer dig, så bed om at tale med teamets socialrådgiver eller din kommunes socialforvaltning om økonomisk støtte.
Sådan finder og vælger du en udbyder
Start hos din læge. Hvis du vil undersøge flere muligheder, omfatter EAPC's netværk mange af Europas nationale foreninger for palliativ behandling, og organisationens interaktive kort hjælper dig med at finde foreningen i dit land [10]. Når du har fundet nogle muligheder, så undersøg dem nærmere. Gode spørgsmål at stille:
- Hvem er med i teamet, og er en læge eller specialsygeplejerske direkte involveret i min pleje og behandling?
- Hvor hurtigt kan I starte, og hvor ofte kommer der nogen på besøg?
- Hvordan fungerer støtten uden for åbningstiden: Får jeg fat i en sundhedsperson eller en telefonservice?
- Hvordan vil I kommunikere med mine nuværende læger?
- Dækker min sygeforsikring eller mit offentlige sundhedsvæsen jeres tilbud, og skal jeg selv betale noget?
- Tilbyder I støtte til pårørende og hjælp med ydelser eller økonomiske spørgsmål?
Et advarselstegn, du bør være opmærksom på: en udbyder, der ikke kan forklare sin teamsammensætning, dækningen uden for åbningstiden eller sin fakturering i et enkelt sprog. De gode gør alle tre dele lette at forstå.
Støtte til pårørende, der yder omsorg
Hvis du passer en, du holder af, er dette tilbud også til dig [1]. At yde omsorg er krævende arbejde. WHO's europæiske regionalkontor beskriver palliativ behandling som et støttesystem, der hjælper familien med at håndtere sygdomsforløbet og sorgen efter tabet [2]. EAPC definerer aflastning som en planlagt eller uplanlagt pause for familiemedlemmer og andre primære omsorgsgivere, der passer en person i hjemmet [3].
Støtten varierer fra land til land. I Frankrig omfatter den psykologisk støtte til patientens nærmeste, som fortsætter efter dødsfaldet [6]. I England kan en vurdering af den pårørendes behov vise, om en partner eller slægtning, der passer en person, er berettiget til hjælp fra de lokale myndigheder [4].
Bed dit palliative team om at vise dig, hvordan du håndterer symptomer og medicin i hjemmet, fortælle dig, hvem du skal ringe til, når noget bekymrer dig klokken 2 om natten, og hjælpe dig med at finde aflastningsmuligheder og lokale støttetilbud. Vores artikel om Omsorg for omsorgsgivere: Praktisk og følelsesmæssig støtte til pårørende, der passer kræftpatienter går mere i dybden med de følelsesmæssige og praktiske sider af at passe en person med kræft.
Praktiske ting, der hjælper: Saml oplysninger om medicin, spørgsmål og teamets kontaktoplysninger i én notesbog eller app; spørg teamet, hvilke symptomer der kræver et opkald frem for panik; og tag imod hjælp, når den bliver tilbudt. At passe på dig selv tager ikke fokus fra omsorgen. Det er en del af at yde den godt.
Myter og fakta om palliativ behandling
Nogle myter om palliativ behandling er værd at få afklaret. Her er fakta:
| Udbredt myte | Fakta |
|---|---|
| Palliativ behandling betyder, at jeg er døende | Den er til mennesker med livstruende sygdom på alle stadier og kan begynde allerede ved diagnosen [3]. |
| Det er det samme som hospice | Hospicepleje er til mennesker i livets afsluttende fase [3]. Palliativ behandling er bredere og kan foregå sideløbende med livsforlængende behandling [2]. |
| Jeg skal holde op med at gå hos mine egne læger | Palliativ behandling skal koordineres med resten af din behandling og pleje. EAPC anbefaler en forløbskoordinator eller kontaktperson, som videregiver oplysninger og sikrer sammenhæng på tværs af behandlingssteder [3]. |
| At vælge det betyder at give op | Det handler om at leve så godt som muligt: WHO beskriver det som støtte, der hjælper mennesker med at forblive så aktive som muligt frem til livets afslutning [1]. I det belgiske forsøg forbedrede tidlig palliativ behandling som supplement til kræftbehandling livskvaliteten [8]. |
| Det er kun til kræftpatienter | Kræft er én af mange sygdomme. WHO nævner også hjerte-kar-sygdomme, kroniske luftvejssygdomme, nyresvigt, demens, Parkinsons sygdom og multipel sklerose [1]. |
| Jeg skal selv betale det hele | Ikke nødvendigvis. England, Tyskland og Frankrig finansierer alle indsatsen gennem offentlige ordninger for personer, der opfylder betingelserne, men reglerne er forskellige [4][5][6]. Undersøg, hvad der gælder der, hvor du bor. |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på palliativ behandling og hospice?
Hvem betaler for palliativ behandling i hjemmet?
Det afhænger af dit land og din sygeforsikring. I England tilrettelægger og finansierer NHS vedvarende sundhedspleje gennem NHS for voksne, der opfylder betingelserne, uden egenbetaling [4]. I Tyskland har personer med lovpligtig sygeforsikring ret til specialiseret ambulant palliativ behandling, når de opfylder kriterierne, og en læge ordinerer den [5]. I Frankrig dækker den nationale sygeforsikring lægebehandling samt de produkter og det udstyr, der er nødvendige til palliativ behandling [6]. Spørg din læge eller dit forsikringsselskab om reglerne der, hvor du bor.
Kan jeg beholde min egen læge?
Målet er, at dine egne læger og det palliative team arbejder sammen. EAPC anbefaler en forløbskoordinator eller kontaktperson, som videregiver oplysninger og sikrer sammenhæng på tværs af behandlingssteder [3]. I Tyskland omfatter reglerne for specialiseret palliativ behandling i hjemmet samarbejdet mellem den ordinerende læge og behandlerne [5], og i Frankrig kan din behandlende læge træffe beslutning om behandling og pleje i hjemmet [6]. Spørg teamet, hvordan de vil holde dine nuværende læger orienteret.
Betyder det, at jeg opgiver behandling, hvis jeg begynder på palliativ behandling?
Nej. Palliativ behandling kan foregå sideløbende med livsforlængende behandling som kemoterapi eller strålebehandling [2]. Det handler om at få det bedre og leve så fuldt som muligt: WHO beskriver det som støtte, der hjælper mennesker med at forblive så aktive som muligt frem til livets afslutning [1].
Hvordan får jeg palliativ behandling i hjemmet?
Hvor længe kan man modtage palliativ behandling i hjemmet?
Der er ikke ét enkelt svar, da det afhænger af dine behov og reglerne der, hvor du bor. Spørg dit team, hvor ofte de vil revurdere din plan, og hvad der sker, hvis din tilstand forbedres.
Næste skridt
Palliativ behandling i hjemmet findes, så alvorlig sygdom ikke behøver at betyde utilstrækkeligt lindrede symptomer eller at stå alene med svære beslutninger. Hvis det lyder som noget, der kunne hjælpe, er det første skridt lille: Spørg din læge om en henvisning, eller find foreningen for palliativ behandling i dit land, og tag hul på samtalen.
Tag dine spørgsmål om besøg, hjælp uden for normal åbningstid, koordinering og udgifter med. Et godt team vil besvare dem alle. Målet er enkelt: mere lindring, mere klarhed og flere gode dage derhjemme.
Referencer
[1] World Health Organization. (2020, 5. august). Palliativ behandling. Tilgået 12. november 2026 på https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/palliative-care
[2] World Health Organization Regional Office for Europe. (2023, 1. juni). Palliativ behandling. Tilgået 12. november 2026 på https://www.who.int/europe/news-room/fact-sheets/item/palliative-care
[3] Payne, S., Harding, A., Williams, T., Ling, J., & Ostgathe, C. (2022). Reviderede anbefalinger om standarder og normer for palliativ behandling i Europa fra European Association for Palliative Care (EAPC): Et Delphi-studie. Palliative Medicine, 36(4), 680-697. https://doi.org/10.1177/02692163221074547
[4] NHS. (2025, 12. december). Beslutning om, hvor du vil modtage pleje og behandling i livets afsluttende fase. Tilgået 12. november 2026 på https://www.nhs.uk/tests-and-treatments/end-of-life-care/where-you-can-have-care/places-you-can-have-care/
[5] Gemeinsamer Bundesausschuss. (u.å.). Spezialisierte ambulante Palliativversorgung [Specialiseret ambulant palliativ behandling]. Tilgået 12. november 2026 på https://www.g-ba.de/themen/veranlasste-leistungen/palliativversorgung/
[6] Direction de l'information légale et administrative. (2026, 28. maj). Accompagnement et soins palliatifs [Palliativ støtte, pleje og behandling]. Service-Public.fr. Tilgået 12. november 2026 på https://www.service-public.gouv.fr/particuliers/vosdroits/F39676
[7] Jordan, K., Aapro, M., Kaasa, S., Ripamonti, C. I., Scotté, F., Strasser, F., Young, A., Bruera, E., Herrstedt, J., Keefe, D., Laird, B., Walsh, D., Douillard, J. Y., & Cervantes, A. (2018). Holdningspapir fra European Society for Medical Oncology (ESMO) om understøttende og palliativ behandling. Annals of Oncology, 29(1), 36-43. https://doi.org/10.1093/annonc/mdx757
[8] Vanbutsele, G., Pardon, K., Van Belle, S., Surmont, V., De Laat, M., Colman, R., Eecloo, K., Cocquyt, V., Geboes, K., & Deliens, L. (2018). Effekten af tidlig og systematisk integration af palliativ behandling hos patienter med fremskreden kræft: Et randomiseret kontrolleret forsøg. The Lancet Oncology, 19(3), 394-404. https://doi.org/10.1016/S1470-2045(18)30060-3
[9] Bundesministerium für Gesundheit. (2026, 15. september). Versorgung für Schwerstkranke und Sterbende [Pleje og behandling af alvorligt syge og døende]. Tilgået 12. november 2026 på https://www.bundesgesundheitsministerium.de/themen/pflege/online-ratgeber-pflege/leistungen-der-pflegeversicherung/schwerstkranke-und-sterbende
[10] European Association for Palliative Care. (u.å.). Netværk af nationale foreninger. Tilgået 12. november 2026 på https://eapcnet.eu/national-associations/
Denne artikel giver kun informativ støtte og er ikke en erstatning for professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Kontakt altid din læge, når du træffer medicinske beslutninger.

Dette indhold blev skabt under projektet YARN, medfinansieret under EU4Health-programmet i 2025-2028 (tilskudsaftale nr. 101219053).





