Kræftordbog

En PET-scanning eller positronemissionstomografi er en billeddiagnostisk test, der bruges inden for medicin. Den bruger et radioaktivt stof, kendt som et sporstof, til at lede efter sygdomme eller abnormiteter i kroppen. PET-scanninger giver detaljerede 3-dimensionelle billeder, som mest bruges til at opdage kræft, hjerteanomalier og hjernesygdomme. Denne scanning er meget effektiv til at afsløre eller evaluere flere tilstande, da den viser, hvordan organer og væv fungerer.

En PET/CT-scanning er en kombination af to billeddannelsesteknikker. PET (Positron Emission Tomography) afslører kroppens metaboliske aktivitet, mens CT (Computed Tomography) giver detaljerede anatomiske oplysninger. Ved at kombinere disse to teknikker i en enkelt scanning kan lægerne mere præcist diagnosticere, overvåge og behandle sygdomme, især kræft, ved at finde frem til deres nøjagtige placering og omfang i kroppen.

Palliativ kemoterapi er en type kræftbehandling, der har til formål at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for patienter med fremskreden kræft. Den er ikke beregnet til at helbrede kræften, men til at håndtere smerter og andre symptomer.

Palliativ behandling er en specialiseret medicinsk behandling, der fokuserer på at give patienterne lindring for symptomer, smerter og stress forårsaget af alvorlige sygdomme. Den har til formål at øge livskvaliteten for både patienten og dennes familie, og den er velegnet til alle sygdomsstadier og -typer.

En Pap-smear, også kendt som en Papanicolaou-test, er en medicinsk screeningsprocedure for livmoderhalskræft hos kvinder. Den involverer indsamling af celler fra kvindens livmoderhals - den nedre, smalle ende af livmoderen - for at tjekke for eventuelle celleabnormiteter, der muligvis kan udvikle sig til kræftceller. Testen anbefales generelt til kvinder mellem 21 og 65 år.

Et brystkanalpapillom er en lille, godartet tumor, der dannes i brystets mælkekanaler. Den er ofte karakteriseret ved en vorteagtig vækst og kan forårsage udflåd fra brystvorten eller ubehag. Selv om den ikke er kræftfremkaldende, kan det være nødvendigt at fjerne den for at lindre symptomerne eller udelukke kræft.

En patolog er en læge, der er specialiseret i at studere sygdomme og deres årsager, virkninger og processer. De udfører laboratorietest på patientprøver, fortolker resultaterne for at hjælpe med at stille en diagnose og rådfører sig med andre læger for at sikre passende behandlingsplaner. Deres ekspertise er afgørende for at opdage alvorlige tilstande som kræft og infektioner. De bidrager også til at bevare sundheden ved at evaluere screeningstests.

En patologirapport er et vigtigt medicinsk dokument, der præsenterer resultaterne af laboratorietest udført på vævs- eller celleprøver. Denne rapport behandles af en patolog og indeholder ofte detaljer som diagnose, sværhedsgrad, celledetaljer og forslag til yderligere behandling, hvis det er nødvendigt. Patologirapporter hjælper sundhedspersonalet med at give passende strategier for sygdomshåndtering.

Perineural invasion refererer til en patologisk proces, hvor kræftceller invaderer de rum, der omgiver nerverne. Denne proces opdages typisk under et mikroskop ved vævsundersøgelser og indikerer ofte aggressiv kræft og kan føre til øget risiko for tilbagefald efter behandling. Det ses ofte i forskellige kræftformer som prostata, hoved- og halskræft, kolorektal kræft m.fl.

Peritoneal karcinomatose er en tilstand, hvor kræftceller spreder sig til bughinden, som er bughulens foring. Det sker ofte i fremskredne stadier af kræft i underlivet, f.eks. kræft i æggestokkene, mavesækken eller tyk- og endetarmen, og fører til symptomer som mavesmerter, oppustethed og vægttab.

Placebo er et harmløst, inaktivt stof eller en behandling, der gives til en patient, og som ofte bruges i kliniske forsøg som kontrolgruppe. Det er designet til at ligne faktisk medicin i udseende og administration, uden terapeutiske virkninger. Formålet er at måle troens indvirkning på sundhedsresultaterne og at isolere effekten af den aktuelle behandling.

"Pladecellekarcinom" er en udbredt form for hudkræft, der udgår fra pladeceller. Disse celler udgør det yderste lag af hudens epidermis. Tilstanden er ofte forårsaget af langvarig udsættelse for ultraviolet (UV) stråling fra solen eller solarier. Den viser sig ofte som en fast, rød knude eller en flad læsion med en skællende, skorpeagtig overflade. Selvom det primært optræder på soleksponerede områder, kan det forekomme overalt på kroppen. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at forhindre spredning.

Pladeepitelmetaplasi er en proces, hvor en type moden celle erstattes af en anden type moden celle. Dette sker normalt som en tilpasning til kronisk irritation eller betændelse, hvor kirtelceller omdannes til pladeceller, som er mere modstandsdygtige over for sådanne forhold.

Plasmacytom er en ondartet tumor, der dannes af unormale plasmaceller, som er en type hvide blodlegemer, der er ansvarlige for at producere antistoffer. Disse tumorer forekommer ofte i knoglemarven og i blødt væv. Selv om de generelt ses som isolerede læsioner, kan deres forekomst være et tidligt tegn på myelomatose, som er kræft i plasmaceller.

Overlevelsespleje refererer til den omfattende sundhedspleje og støtte, der ydes til personer, som har afsluttet den første kræftbehandling. Den fokuserer på overvågning af tilbagefald, håndtering af langsigtede bivirkninger og imødekommelse af psykosociale behov for at hjælpe de overlevende med at leve et sundt liv.

Pleomorft adenom er en godartet tumor, der typisk forekommer i spytkirtlerne, oftest i ørespytkirtlen. Den er kendetegnet ved en blanding af forskellige celletyper og strukturer, deraf navnet 'pleomorf'. Selv om den generelt ikke er kræftfremkaldende, kan den blive ondartet, hvis den ikke behandles.

En polyp er en lille, unormal vækst af væv, der udvikler sig på slimhinden i en kropsdel, f.eks. livmoderhalsen, tyktarmen eller næsepassagen. Polypper er typisk godartede (ikke-kræftfremkaldende), men kan undertiden blive ondartede (kræftfremkaldende). Deres størrelse, antal og placering kan påvirke behandlingstilgangen.

En primær tumor er den oprindelige vækst af kræftceller, der oprindeligt dannes i kroppen. Det er typisk den første indikation eller begyndelse på kræft i et bestemt organ eller væv. Den primære tumor kan metastasere og sprede sig til andre dele af kroppen, hvilket resulterer i sekundære tumorer. Behandlinger retter sig ofte først mod den primære tumor for at stoppe yderligere spredning af kræft.

Genekspressionsprofilering er en teknik, der bruges til at måle aktiviteten af tusindvis af gener på én gang for at forstå deres involvering i forskellige cellulære processer. Disse oplysninger hjælper forskere og læger med at afgøre, hvordan gener er tændt eller slukket i forskellige typer celler, hvilket kan være afgørende for at diagnosticere sygdomme, forstå kræftudvikling og tilpasse behandlinger.

En profylaktisk mastektomi er et forebyggende kirurgisk indgreb, hvor man fjerner det ene eller begge bryster for at minimere risikoen for at udvikle brystkræft. Det overvejes typisk af personer med høj risiko for brystkræft på grund af genetiske mutationer eller en stærk familiehistorie med sygdommen.

Prognose refererer til det sandsynlige forløb eller resultat af en sygdom, tilstand eller patientens helbredelse baseret på de generelle udsigter for den identificerede tilstand. Den giver et skøn over chancerne for helbredelse, sygdomsprogression og overlevelsesrate baseret på faktorer som patientens helbred, sygdomstype og behandling.

Prognostiske faktorer er specifikke karakteristika, der hjælper med at forudsige det sandsynlige udfald eller forløb af en sygdom hos en patient. Disse faktorer kan omfatte alder, sygdomsstadie og specifikke biologiske markører, og de hjælper sundhedspersonalet med at bestemme den bedste behandlingsmetode.

Progressionsfri overlevelse (PFS) er et medicinsk udtryk, der bruges inden for onkologi til at betegne den tid under og efter behandling, en patient lever med en sygdom, der ikke forværres. Det er et vigtigt mål, når man skal vurdere effekten af nye lægemidler eller metoder til kræftbehandling.

Prolaktin er et hormon, der produceres af hypofysen, og som primært er ansvarlig for at stimulere mælkeproduktionen efter fødslen. Det spiller også en rolle for fertiliteten ved at hæmme follikelstimulerende hormon (FSH) og gonadotropinfrigørende hormon (GnRH). Forhøjede niveauer kan forårsage reproduktionsproblemer hos både mænd og kvinder.

Prostatakræft er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved unormal vækst af celler i prostatakirtlen, et lille valnøddeformet organ hos mænd, der er ansvarlig for sædproduktionen. Det er en af de mest udbredte kræftformer blandt mænd og kan variere fra langsomt voksende til aggressiv og potentielt metastasere til andre kropsdele, hvis den ikke behandles. Risikofaktorer omfatter alder, familiehistorie, race og visse kostvaner.

Proteinbiomarkører er specifikke proteiner, der findes i kroppen, og som kan måles og bruges til at indikere en biologisk tilstand, f.eks. tilstedeværelsen af en sygdom eller tilstand. De hjælper med at diagnosticere sygdomme, forudsige sygdomsprogression og overvåge behandlingsrespons.

Protonterapi er en avanceret form for strålebehandling, der bruger højenergiprotonstråler i stedet for konventionelle røntgenstråler til at udrydde kræftceller. Ved præcist at målrette tumorer minimerer protonterapi skader på sunde væv og organer, hvilket potentielt reducerer bivirkninger og forbedrer patientresultaterne.

"Præklinisk" henviser til den forskningsfase, der udføres, før et nyt lægemiddel eller en ny behandling testes på mennesker. Denne fase involverer laboratorieforsøg med cellekulturer og dyreforsøg for at bestemme effekten, potentielle bivirkninger og den optimale dosering. Det er et grundlæggende trin i lægemiddeludviklingen og den politiske beslutningstagning inden for sundhedsvæsenet.

Psykoonkologi (fra psykologi og onkologi) henviser til den psykologiske behandling af kræftpatienter og -overlevere (kræftrådgivning). Et andet udtryk er psykosocial onkologi. Psyko-onkologi er således en tværfaglig form for psykoterapi eller klinisk psykologi, der beskæftiger sig med de psykologiske, sociale og socio-juridiske betingelser, konsekvenser og ledsagende symptomer på kræft. I den praktiske sammenhæng med pleje eller terapi er det psykoonkologens ansvar at støtte patienten i at håndtere sygdommen ved hjælp af forskellige teknikker, f.eks. kriseintervention eller ressourceorienterede interventioner. Målet er her at styrke patientens kompetence til at håndtere sygdommen. Psykoonkologisk pleje bør sikres i alle sygdommens faser, dvs. under akut behandling, rehabilitering og også efter vellykket behandling.

Udtrykket "psykosocial" henviser til den kombinerede indflydelse af psykologiske og sociale faktorer på en persons generelle trivsel og funktion. Det omfatter samspillet mellem en persons mentale eller følelsesmæssige tilstand (psykologisk) og de forskellige aspekter af deres sociale miljø, herunder relationer, kulturel kontekst og samfundsmæssige påvirkninger. Den psykosociale tilgang betragter det dynamiske samspil mellem en persons indre oplevelser og de eksterne sociale faktorer, der former og påvirker deres mentale sundhed, adfærd og generelle livskvalitet.

Pædiatrisk onkologi er et medicinsk speciale med fokus på diagnosticering og behandling af kræft hos børn og unge. Denne gren kombinerer forskellige behandlinger som kemoterapi, strålebehandling, kirurgi og stamcelletransplantation sammen med forskning i kræftbiologi og -genetik. Målet er at behandle effektivt og ideelt set opnå remission, samtidig med at man reducerer potentielle bivirkninger og forbedrer livskvaliteten for unge patienter.