Kræftordbog

Kakeksi er en alvorlig, kompleks medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved ekstremt vægttab og muskelatrofi, som normalt ses hos personer, der lider af kroniske sygdomme som kræft, HIV/AIDS og hjertesvigt. Det er forbundet med dårlig respons på behandling, nedsat livskvalitet og øget dødelighed.

Kræftkakeksi er et komplekst syndrom, der er kendetegnet ved alvorligt vægttab, muskelsvind og appetitløshed, som ofte ses hos patienter med fremskreden kræft. Det er ikke blot et resultat af reduceret fødeindtagelse, men involverer metaboliske ændringer, der gør det vanskeligt for kroppen at opretholde vægt og muskelmasse.

Kaposis sarkom er en sjælden form for kræft, der forårsager flere læsioner i huden, mundhulen, lymfeknuderne og de indre organer. Den udløses af human herpesvirus 8 (HHV-8) og er ofte forbundet med personer med et svækket immunsystem, som f.eks. hiv/aids-patienter. Der findes både kutane (hud) og viscerale (indre organer) former, der viser symptomer som rødlige eller lilla pletter, knuder eller plaques.

Kapselendoskopi er en ikke-invasiv diagnostisk procedure, hvor patienten sluger et lille kamera på størrelse med en pille. Kameraet bevæger sig gennem mave-tarmkanalen og tager billeder, der hjælper med at opdage abnormiteter som polypper, inflammatoriske sygdomme eller sår. Det bruges typisk, når traditionel endoskopi ikke er fyldestgørende eller upraktisk.

Karcinom er en type kræft, der starter i celler, der udgør huden eller vævet i organer som f.eks. lever eller nyrer. I modsætning til sarkomer opstår karcinomer i epitelceller, herunder i kirtelvæv. Disse kræftformer kan ramme mange dele af kroppen og fører ofte til specifikke symptomer baseret på deres placering og stadie. Behandlingen består typisk af en kombination af kirurgi, stråling og kemoterapi.

Carcinoma of unknown primary (CUP) er en sjælden sygdom, hvor der findes kræftceller i kroppen, men hvor man ikke kan finde ud af, hvor kræften er opstået, det såkaldte primærsted. Ofte er kræften allerede fremskreden, når den bliver diagnosticeret. Tidlig opdagelse og præcis diagnose af det primære sted kan hjælpe med målrettet behandling.

Nasopharyngeal karcinom er en type kræft, der opstår i nasopharynx, området i den øverste del af halsen bag næsen og tæt på kraniets basis. Den er kendetegnet ved unormal vækst af celler i de pladeformede celler, der beklæder næsesvælget. Denne type kræft er sjælden i de fleste dele af verden, men er mere almindelig i visse regioner, især i Sydøstasien.

"Carcinoma in situ" er et medicinsk udtryk, der henviser til en gruppe unormale celler, som forbliver på deres oprindelige placering. Disse celler har potentiale til at blive kræftfremkaldende, men de har ikke spredt sig til det omgivende væv eller andre dele af kroppen. Det er det tidligste stadie af kræft, som ofte kan behandles, hvis det opdages hurtigt.

Kemoterapi er en medicinsk behandling, der involverer brug af stærke lægemidler til at ramme og hæmme den hurtige vækst af kræftceller i kroppen. Denne tilgang sigter mod at stoppe eller bremse udviklingen af kræft ved at forstyrre celledelingsprocessen og beskadige kræftcellernes DNA, hvilket i sidste ende forhindrer deres evne til at formere sig og sprede sig. Mens kemoterapiens effektivitet kan variere afhængigt af kræfttypen og -stadiet, spiller den en afgørende rolle i den omfattende behandling af kræft, og den bruges ofte sammen med andre behandlinger som kirurgi, stråling og målrettede terapier.

En kernebiopsi er en medicinsk procedure, hvor en nål bruges til at udtage en lille vævsprøve fra et organ eller en masse i kroppen. Prøven undersøges under et mikroskop for at diagnosticere sygdomme som f.eks. kræft. Det er generelt mindre invasivt og forårsager mindre ardannelse end en kirurgisk biopsi.

"Kirurgi" henviser til det medicinske område, der bruger operative teknikker til at undersøge eller behandle fysiske tilstande. Det indebærer skæring, ablation, suturering eller anden fysisk ændring af kroppens væv og organer, ofte for at fjerne eller reparere beskadigede dele. Typer af kirurgi kan variere fra mindre indgreb til komplekse større operationer. Den bevæger sig ofte inden for videnskab, kunst og teknologi.

En kirurgisk onkolog er specialist inden for onkologi og er ansvarlig for kirurgisk fjernelse af tumorer og kræftvæv. De arbejder som en del af et tværfagligt team, der foretager kirurgiske indgreb, udfører biopsier og bidrager til behandlingsplanlægningen for kræftpatienter. Deres ekspertise ligger i kræftkirurgi og forståelse af tumorbiologi.

Kirurgisk stadieinddeling er en procedure, der bruges til at bestemme omfanget af kræftspredning i kroppen. Det indebærer, at en kirurg undersøger væv, organer og nogle gange lymfeknuder under operationen for at vurdere, hvor langt kræften har udviklet sig. Disse oplysninger hjælper lægerne med at planlægge den mest effektive behandlingsstrategi.

Et klassificeringssystem er en metode, der bruges af sundhedspersonale til at klassificere sværhedsgraden eller stadiet af en sygdom, især kræft, baseret på visse kriterier såsom cellernes udseende og adfærd. Det hjælper med at fastlægge en passende behandlingsplan og forudsige sygdommens udfald.

Et klinisk forsøg er en videnskabelig forskningsproces, der involverer frivillige, og som tester effekten og sikkerheden af nye medicinske behandlinger, lægemidler og forebyggelsesstrategier. Det er en del af den biomedicinske forskning, der er designet til at øge den medicinske viden. Forsøgene udføres normalt i flere faser, hver med forskellige mål og afprøvning af forskellige varianter af behandlingen.

Kliniske endepunkter er specifikke hændelser eller resultater i et klinisk studie, som bruges til at bestemme effekten af en behandling. De er målbare og objektive, som f.eks. overlevelsesrater, symptomforbedring eller forekomsten af en sygdom.

Knoglemarv er blødt, svampet væv, der findes i knoglernes centrale hulrum. Den er ansvarlig for at producere forskellige typer blodlegemer, herunder røde blodlegemer, der transporterer ilt, hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner, og blodplader, der hjælper med blodkoagulation. I bund og grund fungerer knoglemarven som en vigtig del af kroppens immunsystem og generelle sundhed.

En knoglemarvsbiopsi er en medicinsk procedure, hvor en lille prøve af knoglemarven, som regel fra hoftebenet, udtages til test. Det bruges ofte til at diagnosticere en række forskellige sygdomme, såsom kræft, anæmi og infektioner. Denne procedure udføres normalt under lokalbedøvelse for at minimere ubehaget.

Knoglemetastaser er en tilstand, hvor kræftceller fra det primære sted (f.eks. bryst, lunge eller prostata) spreder sig til knoglerne. Det er almindeligt i fremskredne stadier af kræft og forårsager smerter, brud og andre komplikationer. Forekomsten af knoglemetastaser indikerer ofte en dårligere prognose for kræftpatienter.

En knoglescanning er en nuklear billeddannelsestest, der hjælper med at diagnosticere og spore flere typer knoglesygdomme og -tilstande. Den indebærer indsprøjtning af en lille mængde radioaktivt materiale, som derefter bevæger sig gennem blodbanen og absorberes af knoglerne. En scanner registrerer og måler strålingen og skaber billeder eller "kort" over knoglemetabolismen til analyse.

Kolangiokarcinom, også kendt som galdegangskræft, er en sjælden og aggressiv form for kræft, der opstår i de små, rørlignende galdegange i leveren. Disse kanaler fører galde, en væske, der hjælper med at fordøje fedt, til galdeblæren. Denne kræftform er ofte svær at diagnosticere og opdages som regel i et fremskredent stadium.

Tyk- og endetarmskræft er en type kræft, der begynder i tyktarmen eller endetarmen, dele af tyktarmen i fordøjelsessystemet. Det starter typisk som små, godartede celleklumper kaldet polypper, som med tiden kan udvikle sig til kræft. Tidlig opdagelse gennem rutinemæssige screeninger kan hjælpe med at forhindre udviklingen af kolorektal cancer.

Kolorektalt adenom er en type ikke-kræftfremkaldende (godartet) tumor, der dannes i tyktarmen eller endetarmen. Disse vækster betragtes som forstadier til kolorektal cancer, hvilket betyder, at de har potentiale til at blive kræftfremkaldende med tiden, hvis de ikke fjernes.

En koloskopi er en medicinsk procedure, der gør det muligt for en læge, som regel en gastroenterolog, at undersøge den indre foring af tyktarmen (tyktarm og endetarm). Det indebærer, at man fører et langt, fleksibelt rør (koloskop) ind i endetarmen. Røret har et lille videokamera for enden, som sender billeder til en skærm, så man kan opdage abnormiteter eller tidlige tegn på kræft.

En kolostomi er et kirurgisk indgreb, hvor en del af tyktarmen føres gennem bugvæggen for at skabe en stomi. Det gøres som reaktion på forskellige sygdomme eller skader for at omgå en beskadiget del af tyktarmen. Stomien fungerer som et alternativt udgangssted for kropsaffald, som opsamles i en ekstern pose.

Kombinationsbehandling henviser til brugen af mere end én medicin eller behandlingsmetode til at behandle en sygdom eller tilstand. Denne metode bruges ofte til at forbedre behandlingens effektivitet, reducere bivirkninger og forhindre lægemiddelresistens.

Et "komplet respons" i en sundhedssammenhæng refererer typisk til den totale forsvinden af alle påviselige tegn og symptomer på sygdom, ofte som et resultat af behandling. Det indikerer et positivt resultat, hvor personen ikke viser yderligere tegn på sygdommen. Det garanterer dog ikke, at sygdommen er permanent helbredt. Det er en vigtig effekt, der rapporteres i kliniske forsøg og kræftbehandling.

Chondrosarkom er en type kræft, der primært rammer bruskcellerne. Sygdommen viser sig ofte i knoglerne i overarmene, benene, bækkenet eller rygsøjlen. Tilstanden udvikler sig typisk langsomt og har en højere risikofaktor for voksne og ældre personer. Behandlingen omfatter almindeligvis operation eller strålebehandling.

Kontrastforstærket ultralyd er en medicinsk billedteknik, der bruger lydbølger og særlige kontrastmidler til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre organer og blodgennemstrømning. Det gør ultralydsbillederne mere klare og detaljerede og hjælper lægerne med at diagnosticere og overvåge forskellige tilstande mere effektivt.

Sentinel node mapping er en medicinsk procedure, der bruges til at identificere den første lymfeknude, kendt som sentinel node, som kræftceller mest sandsynligt vil sprede sig til fra en primær tumor. Denne teknik hjælper lægerne med at bestemme omfanget af kræftspredning og planlægge en passende behandling.

Lymfekortlægning er en medicinsk procedure, der bruges til at identificere de lymfeknuder, der er de første til at modtage drænage fra en tumor. Disse knuder, der kaldes skildvagtslymfeknuder, undersøges for at afgøre, om kræften har spredt sig.

Kromosomafvigelser er ændringer i den normale struktur eller antallet af kromosomer, som kan føre til genetiske forstyrrelser eller sygdomme. Disse ændringer kan forekomme naturligt eller være fremkaldt af miljøfaktorer og påvirke, hvordan cellerne fungerer eller udvikler sig.

Kromosomal translokation er en genetisk abnormitet, hvor et segment af et kromosom overføres til et andet kromosom. Det kan forstyrre genernes funktion og føre til forskellige medicinske tilstande, herunder visse former for kræft.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en type kræft, der starter i knoglemarven og fører til en overproduktion af unormale, modne lymfocytter (en type hvide blodlegemer). Den identificeres ved gradvis progression og rammer typisk ældre voksne. Symptomerne omfatter ofte hævede lymfeknuder, træthed og vægttab.

Kronisk myeloid leukæmi (CML) er en type kræft, der starter i de bloddannende celler i knoglemarven og gradvist invaderer blodet. Den er kendetegnet ved en overdreven vækst af hvide blodlegemer. CML udvikler sig typisk langsomt, men kan skifte til en mere aggressiv fase, kendt som blastkrise, hvis den ikke behandles.

Kryoterapi er en terapeutisk teknik, der involverer anvendelse af ekstrem kulde til behandling af forskellige medicinske tilstande som hudsygdomme, sportsskader eller for at fremme det generelle velbefindende. Det bruges også i kirurgiske procedurer til at ødelægge unormalt væv. Regelmæssige sessioner med kryoterapi menes at øge immunforsvaret og stofskiftet, forbedre hudens sundhed og reducere inflammation.

Kræft hos unge voksne refererer til enhver form for kræft, der diagnosticeres hos personer i den unge voksne aldersgruppe, typisk mellem 15 og 39 år. Disse kræftformer kan have unikke biologiske karakteristika og giver ofte særlige udfordringer i forhold til fysisk og følelsesmæssig udvikling, reproduktiv sundhed og langsigtet overlevelse.

Kræft i bugspytkirtlen er en type malignitet, der begynder i vævet i bugspytkirtlen, et organ, der ligger bag den nederste del af maven. Dette organ frigiver enzymer, der hjælper med fordøjelsen, og hormoner, der styrer blodsukkeret. Denne form for kræft viser ofte næsten ingen tidlige symptomer, spreder sig hurtigt og opdages for det meste i fremskredne stadier, hvilket gør den til en af de dødeligste former for kræft.

"Kræft i galdeblæren er en relativt sjælden form for kræft, der opstår i galdeblæren, et organ under leveren, som opbevarer galde. Sygdommen bliver ofte ikke opdaget på grund af dens skjulte placering og mangel på tidlige symptomer. Den specifikke årsag til galdeblærekræft er ukendt, men nogle faktorer som galdesten, abnormiteter i galdegangene og visse leversygdomme kan øge risikoen."

Gastrisk kræft, også kendt som mavekræft, er en sygdom, der er kendetegnet ved unormal og ukontrolleret vækst af celler i mavesækken, som danner en masse eller tumor. Symptomerne omfatter fordøjelsesbesvær, utilsigtet vægttab, mavesmerter, oppustethed og kvalme. Risikofaktorer omfatter Helicobacter pylori-infektion, rygning, visse kostfaktorer og genetiske forhold.

Mundhulekræft refererer til enhver kræftsvulst i munden. Den kan opstå som en primær læsion med oprindelse i et hvilket som helst af de orale væv, ved metastase fra et fjernt oprindelsessted eller ved udvidelse fra en nærliggende anatomisk struktur, som f.eks. næsehulen eller kæbehulen. Tidlig opdagelse øger chancerne for en vellykket behandling betydeligt.

Kræft i skjoldbruskkirtlen er en type malignitet, der begynder i skjoldbruskkirtlen, et sommerfugleformet organ i bunden af halsen, som er ansvarlig for hormonproduktionen. Symptomerne er ofte en knude i halsen, stemmeforandringer, synkebesvær eller uforklarlige vægtændringer. Behandlingen afhænger af stadiet og typen af kræft, men kan omfatte operation, behandling med radioaktivt jod, hormonbehandling og kemoterapi. Tidlig opdagelse giver mulighed for en høj overlevelsesrate.

Spiserørskræft er en form for ondartet kræft, der opstår i spiserøret, det lange, hule rør, der forbinder halsen med mavesækken. Den starter som regel i cellerne, der beklæder spiserøret, og kan opstå overalt i spiserøret. Sygdommen er ofte symptomatisk med synkebesvær, vægttab eller ubehag i brystet. De to primære typer er pladecellecarcinom og adenocarcinom.

Larynxcancer er en type halskræft, der specifikt påvirker stemmelæberne eller strubehovedet. Den dannes typisk i pladeceller, der beklæder strubehovedet, og påvirker vejrtrækning, synkning og stemmekvalitet. Risikofaktorer omfatter rygning, overdreven alkoholindtagelse og visse HPV-stammer. Behandlingen involverer ofte kirurgi, stråling eller kemoterapi. Da det er en aggressiv sygdom, forbedrer tidlig opdagelse prognosen betydeligt.

Urinrørskræft er en sjælden form for kræft, der opstår i urinrøret, det rør, der fører urinen fra blæren ud af kroppen. Den kan give symptomer som vandladningsbesvær, blod i urinen og bækkensmerter.

Kræft i æggestokkene er en type kræft, der begynder i æggestokkene, de kvindelige reproduktionskirtler, der producerer æg eller ova. Den bliver ofte ikke opdaget, før den har spredt sig i bækkenet og underlivet, hvilket gør den svær at behandle og ofte dødelig. Symptomerne kan være oppustethed i maven, ubehag, vægttab og hyppig vandladning. Det er den femte mest almindelige årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder.

Øjenlågskræft refererer til en række maligne sygdomme, der rammer øjenlåget. Det er normalt hudkræft, som udvikler sig fra celler i øjenlåget. De almindelige typer omfatter basalcellekarcinom, pladecellekarcinom og melanom. Tilstanden kan give symptomer som en vedvarende knude, rødt øje eller irritation. Diagnose og behandling er afgørende for at forebygge komplikationer som f.eks. synstab.

Et kræftfremkaldende stof refererer til ethvert stof, radionuklid eller stråling, der fremmer karcinogenese, dvs. dannelsen af kræft. Det virker ved at ændre det cellulære stofskifte eller beskadige DNA direkte i cellerne, hvilket igen kan fremkalde udvikling af kræftsvulster. Derfor øger udsættelse for kræftfremkaldende stoffer risikoen for kræft. Eksempler er tobaksrøg, asbest og visse kemikalier.

Kræftstadie (I, II, III, IV) henviser til omfanget af kræftspredning i kroppen, bestemt af tumorens størrelse og placering, lymfeknudeinddragelse, og om sygdommen har metastaseret. Stadie I indikerer normalt en lille tumor, der er begrænset til oprindelsesstedet. Stadie II og III viser større tumorer eller større spredning til nærliggende væv og knuder. Stadie IV symboliserer fremskreden kræft, der har spredt sig til fjerne dele af kroppen.

Kvantitativ PCR (qPCR), også kendt som Real-Time PCR, er en molekylærbiologisk teknik, der bruges til at forstærke og samtidig kvantificere DNA i realtid. Den største fordel ved qPCR i forhold til traditionel PCR er dens evne til at detektere de specifikke sekvenser i fasen med eksponentiel amplifikation, hvilket gør den mere effektiv og præcis til DNA-analyse og kloningsopgaver.