I dag har de hurtige fremskridt inden for medicin gjort det muligt for os at nyde godt af en betydelig stigning i forventet levetid og livskvalitet. Kræft er dog stadig en sygdom, der rammer et stort antal mennesker. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er det den næstmest dødelige sygdom (kilde).
Forekomsten af kræft i Europa
Selv om europæerne kun udgør en tiendedel af verdens befolkning, forekommer omkring 25 % af alle kræfttilfælde, der rapporteres hvert år, på dette kontinent, viser data fra EU-Kommissionen. Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt europæere under 65 år, og data viser, at kun halvdelen af Europas befolkning undgår at få en kræftdiagnose.
Samlet forekomst af kræft
I 2020 var Europa ifølge Europa-Kommissionen vidne til omkring fire millioner nye kræfttilfælde (kilde), hvoraf 1,9 millioner blev diagnosticeret hos kvinder og 2,1 millioner hos mænd (kilde).
De mest almindelige kræftformer
Brystkræft er den hyppigst diagnosticerede kræftform både i Europa og på verdensplan (kilde). Symptomerne på brystkræft kan variere meget, men det anslås, at denne type kræft tegnede sig for 13,14 % af alle kræfttilfælde, der blev rapporteret i Europa i 2020. Den efterfølges af tarmkræft (12,86 %), lungekræft (11,81 %), prostatakræft (11,71 %) og blærekræft (5,05 %).
Alders- og kønsfordeling af kræfttilfælde
Den mest almindelige alder for kræftdiagnoser er 65 år og derover. Det anslås, at 60 % af mennesker i denne aldersgruppe får stillet en kræftdiagnose (kilde). I mellemtiden forudsiger eksperter fra Det Fælles Forskningscenter, som har undersøgt virkningen af befolkningens aldring på forekomsten af kræft, at antallet af mennesker med kræft i forhold til 2020 vil stige med 21 % inden 2040 (kilde).
Personer i aldersgruppen 65+ har den højeste forekomst af kolorektal (15 %), prostata (14 %), lunge (12,8 %) og brystkræft (10 %). I andre aldersgrupper er brystkræft den hyppigst diagnosticerede: 22,6 % hos piger/kvinder i alderen 0-44 år og 16,7 % hos piger/kvinder i alderen 45-64 år.(kilde).
Når man analyserer kræftforekomsten efter køn, viser det sig, at tyk- og endetarmskræft og lungekræft er blandt de fem hyppigst diagnosticerede kræftformer hos både mænd og kvinder. Lungekræft er dog cirka 1,7 gange mindre almindelig hos kvinder end hos mænd.
Kvinder får oftest diagnosen brystkræft (27,8 %), mens mænd oftest får diagnosen prostatakræft (22,2 %) (kilde).
Sammenligning af kræftrater i forskellige europæiske lande
Samlet set anslås Irland at have det højeste antal kræfttilfælde i Europa (718,3 pr. 100.000, dvs. +33% i forhold til det europæiske gennemsnit). I mellemtiden har Letland det højeste antal kræfttilfælde blandt mænd (851,7 pr. 100.000, +28% i forhold til det europæiske gennemsnit) og Danmark det højeste antal kræfttilfælde blandt kvinder (633,9 pr. 100.000, +38% i forhold til det europæiske gennemsnit).
De laveste kræftincidensrater i Europa for begge køn er registreret i Albanien (351,6 pr. 100.000, -47% sammenlignet med det europæiske gennemsnit for mænd; og 213,4 pr. 100.000, -53% for kvinder), Ukraine (489,3 pr. 100.000, -26%; og 314,7 pr. 100.000, -31%), og Moldova (542,1 pr. 100.000, -19%; og 310,9 pr. 100.000, -32%) (kilde).
Forekomsten af kræft hos børn i Europa
European Society for Paediatric Oncology rapporterer, at kræft fortsat er den største sygdomsrelaterede dødsårsag hos børn over et år og koster mere end 6.000 børn og unge livet hvert år. Det anslås dog, at der i øjeblikket er næsten 500.000 børn i Europa, som er blevet helbredt for kræft (kilde), og den samlede dødelighed af børnekræft i EU-landene er faldet med 2,8 % i perioden fra 1990 til 2015 (kilde).
Incidens og prævalens af kræfttilfælde hos børn
Hvert år diagnosticeres 35.000 nye kræfttilfælde blandt børn og unge i Europa. Kræftdødeligheden hos børn i østeuropæiske lande rapporteres at være 20 % højere sammenlignet med resten af Europa (kilde).
Almindelige typer af børnekræft
Ifølge European Society for Paediatric Oncology er de mest almindelige kræftformer hos børn leukæmi, neuroblastomer, Wilms-tumorer, hjernekræft, rhabdomyosarkomer, lymfomer, retinoblastomer, osteosarkomer og Ewing-sarkomer.
Leukæmi udgør ca. 35 % af alle kræfttilfælde. Hjernekræft kommer på andenpladsen. Forekomsten af denne type kræft er 15 %. Wilms-tumorer udgør 6-7% af tilfældene; nogle børn er genetisk disponerede for at udvikle den. Bløddelssarkom, som oftest udvikles i musklerne, men som også kan udvikles i hovedet, halsen, urinvejene eller testiklerne, udgør 5-8% af alle kræfttilfælde.
Neuroblastom er mindre almindeligt og udgør 5-7% af alle kræftdiagnoser hos børn. Denne type kræftceller dannes i nervevævet i binyrerne, halsen, brystet eller rygmarven. Osteosarkom og Ewing-sarkom er de mest almindelige ondartede tumorer i knoglevæv hos børn og forekommer hos 6 % af de børn, der udvikler kræft.
Retinoblastom udgør 3-4% af alle tilfælde. De mest almindelige kræftformer omfatter også lymfomer, der kategoriseres i Hodgkin- og Non-Hodgkin-lymfomer. (kilde).
Alders- og kønsfordeling af kræfttilfælde hos børn
Leukæmi, den mest udbredte form for kræft hos børn, diagnosticeres oftest hos børn under 10 år. De to hovedtyper af hjernetumorer hos børn er gliomer og medulloblastomer. Type 1-tumorer diagnosticeres hos børn med en gennemsnitsalder på 6 år, mens størstedelen af medulloblastomer forekommer hos børn under 10 år. Wilms-tumor diagnosticeres oftest hos børn under 5 år, men ca. 8 ud af en million børn under 14 år diagnosticeres også med denne type kræft.
Neuroblastom og retinoblastom diagnosticeres også oftest hos børn under 5 år, mens osteosarkom og Ewing-sarkom oftest diagnosticeres hos børn og unge i alderen 10-20 år.
Rhabdomyosarkom er mest almindeligt hos børn og unge i alderen 2-6 år og 15-19 år, mens Hodgkins sygdom er mest almindelig hos personer i alderen 15-40 år (kilde).
I 2016-2018 var leukæmi (32 %), hjerne- og rygsøjletumorer (25 %), lymfom (13 %), bløddelssarkom (7 %) og neuroblastom (6 %) de mest almindelige diagnoser hos drenge under 14 år i Storbritannien. Blandt 15-24-årige drenge og mænd er de mest almindelige tumorer kimcelletumorer (25 %), lymfom (21 %), karcinom og melanom (18 %), hjerne- og rygsøjletumorer (12 %) og leukæmi (10 %).
Piger under 14 år fik, ligesom drenge i samme aldersgruppe, oftest diagnosen leukæmi (31 %), hjerne- og rygsøjletumorer (26 %), lymfom (7 %), neuroblastom (6 %) og nyretumorer (6 %). Næsten halvdelen af tilfældene hos piger og kvinder i alderen 15-24 år var karcinom og melanom (43 %), lymfom (20 %), tumorer i hjernen og rygsøjlen (13 %) og leukæmi (8 %). Sammenlignet med drenge og mænd i alderen 15-24 år blev der dog registreret fem gange færre tilfælde af kimcelletumorer (5 %) hos piger i samme aldersgruppe (kilde).
Sammenligning af børnekræftrater i forskellige europæiske lande
Når man sammenligner forekomsten af kræft fra 2010 til 2012 i forskellige europæiske lande, har alle lande undtagen Letland, Norge og Rumænien den højeste forekomst af leukæmier, myeloproliferative sygdomme og myelodysplastiske sygdomme hos børn under 14 år. Den højeste forekomst af disse kræftformer blev registreret i Grækenland (56,53 %), Cypern (47,83 %) og Litauen (38,87 %), mens Tjekkiet (23,75 %), Letland (23,83 %) og Belgien (25 %) havde de laveste forekomster.
CNS og diverse intrakranielle og intraspinale neoplasmer er også blandt de mest almindelige kræftformer. Den højeste forekomst af denne type kræft sås i Grækenland (30,41 %), Island (29,63 %) og Norge (29,46 %), mens Bosnien-Hercegovina (5,26 %), Cypern (8,70 %) og Ukraine (15,68 %) havde den laveste forekomst.
Lymfomer og retikuloendoteliale neoplasmer) er også blandt kræftformerne med den højeste forekomst. Denne type kræft var mest udbredt i Bosnien-Hercegovina (18,42 %), Rumænien (16,67 %) og Letland (15,42 %), mens den laveste forekomst blev set i Cypern (8,70 %), Island (9,26 %) og Litauen (9,40 %) (kilde).
Risikofaktorer og årsager til kræft hos børn
Ifølge WHO er der stadig ingen endegyldig forklaring på, hvorfor børn får kræft. De tilgængelige beviser tyder på, at omkring 10 % af børn med kræft har en genetisk disposition for sygdommen. Visse kroniske infektioner som HIV, Epstein-Barr-virus og malaria kan dog betragtes som risikofaktorer. I mellemtiden kan andre infektioner øge barnets risiko for kræft i voksenalderen, så det er vigtigt at blive vaccineret mod hepatitis B, da denne vaccination hjælper med at forhindre leverkræft, og mod human papillomavirus, som kan hjælpe med at forhindre livmoderhalskræft (kilde).
Konklusion
Konklusionen er, at dataene understreger den betydelige indvirkning, som kræft har på den europæiske befolkning. Selvom medicinske fremskridt har forbedret den forventede levealder og livskvaliteten, er kræft stadig et stort sundhedsproblem. Det er den næststørste dødsårsag i Europa og rammer en fjerdedel af kontinentets befolkning hvert år. Statistikkerne afslører de mest almindelige kræfttyper med brystkræft i spidsen, efterfulgt af tarm-, lunge-, prostata- og blærekræft. Alder og køn spiller en afgørende rolle for kræftforekomsten, og ældre voksne har en højere risiko. Prognoserne viser en stigning på 21 % i antallet af kræfttilfælde frem til 2040 på grund af den aldrende befolkning. Kræft hos børn er også et bekymrende emne, med leukæmi, hjernekræft og Wilms-tumorer blandt de mest almindelige diagnoser. På trods af udfordringerne er der sket fremskridt med at reducere dødeligheden af børnekræft i EU-landene. Dataene fremhæver variationer i kræftfrekvensen på tværs af de europæiske lande, hvor nogle nationer oplever betydeligt højere forekomst end andre. Disse forskelle kan tilskrives en række faktorer, herunder genetisk disposition og miljøpåvirkninger. Samlet set understreger dataene vigtigheden af fortsat forskning, forebyggelsesstrategier og adgang til avanceret medicinsk behandling for at imødegå de komplekse udfordringer, som kræft udgør i Europa, både blandt voksne og børn. Indsatsen for at reducere risikofaktorer og fremme tidlig opsporing er afgørende i kampen mod denne omsiggribende sygdom.
