Effekterne af kræftbehandling har konsekvenser for barnets ernæringstilstand. Nogle børn taber sig meget under behandlingen og er i fare for at blive underernærede, mens andre tager meget på.
Men hvordan går det med børnene efter behandlingen?
Kommer deres ernæringstilstand sig, eller er virkningerne af kræftbehandlingen, som f.eks. overvægt, permanente?
Disse spørgsmål var i fokus i en nyligt offentliggjort undersøgelse.
Ernæringsmæssig status
Sygeplejeforskerne Aeltsje Brinksma og Wim Tissing, en pædiatrisk onkolog og leder af den understøttende behandling, udførte deres forskning på børn, der oprindeligt blev behandlet på UMCG. Det var en gruppe børn i alderen 0 til 18 år med en hæmatologisk tilstand, en hjernetumor eller en solid tumor.
Aeltsje Brinksma forklarer: "Vi indsamlede data om ernæringsstatus ved diagnosen og et år og syv år efter diagnosen. Børnene blev målt på disse tidspunkter, de udfyldte spørgeskemaer selv eller sammen med deres forældre og førte maddagbog. Andre data blev indsamlet fra lægejournalerne. På den måde fik vi nøjagtige data om vægt, højde, BMI, fedt og fedtfri masse samt faktorer som alder, køn, kræfttype, ernæringsindtag og fysisk aktivitet."
Ekstra vægt og fedtmasse
Dataene blev analyseret, og forskerne observerede signifikante forskelle. Hos børn med hæmatologisk kræft og hjernetumor fortsatte BMI'en med at stige efter endt behandling. Det firedoblede andelen af overlevende, der var overvægtige syv år efter diagnosen.
Aeltsje kommenterer: "Vi beregnede, at 27,3 % af børnene var overvægtige efter endt behandling. Det er højere end henholdsvis 15,5 % og 18,6 % hos børn og unge i Holland. Den ekstra vægt og fedtmasse forsvandt under behandlingen, men ikke efter behandlingens afslutning."
Risiko for under- og overvægt
En vigtig konklusion fra denne undersøgelse er, at børn, der bliver tungere og udvikler ekstra fedtmasse under behandlingen, ikke mister denne efter behandlingen. Faktorer, der påvirker vægtøgning eller fedtmasse, er kræfttypen (hæmatologisk og hjernetumor), lavere BMI ved diagnosen og højere BMI hos moderen.
Aeltsje Brinksma understreger: "Det er vigtigt, at man under behandlingen ikke kun er opmærksom på risikoen for underernæring, men også på risikoen for at udvikle overvægt. Selv om vi i undersøgelsen ikke fandt en direkte sammenhæng mellem ernæringsindtag (at spise meget eller usundt) og vægtøgning, er det vigtigt at være opmærksom på en sund kost og tilstrækkelig motion under behandlingen.
For børn og forældre er det et svært budskab. Især fordi børn nogle gange har perioder uden appetit og spiser lidt, får de lov til at spise flere 'usunde' ting, hvilket er meget logisk. Det er virkelig en udfordring at fortsætte med at spise "sundt", når maden smager anderledes, eller at fortsætte med at motionere og dyrke sport, når man føler sig træt og ulykkelig."
Opfølgende forskning
I øjeblikket udføres der opfølgende forskning på Princess Máxima Center, hvor børns stofskifte kortlægges ud over deres ernæringsindtag og fysiske aktivitet. Denne undersøgelse kan give endnu bedre indsigt i, hvordan overvægt udvikles, og hvordan det kan forebygges.
