Vanesa Karaivanova blev diagnosticeret med leukæmi i en ung alder, men hendes historie er præget af modstandskraft og udholdenhed. Nu er hun 24 år og danser ikke kun gennem livet, men bruger også sine erfaringer til at tale for andre, der står over for lignende udfordringer. Dette interview dykker ned i hendes historie og udforsker de erfaringer, hun har gjort sig, den urokkelige støtte, hun fandt, og de mål, der fortsat driver hendes passion.
Hvad er dit navn? Hvor gammel er du? Hvor kommer du fra?
Jeg hedder Vanesa Karaivanova. Jeg er 24 år gammel og kommer fra Sofia, Bulgarien.
Hvad er din diagnose?
Akut lymfoblastisk leukæmi
Hvordan og hvornår fandt du ud af din diagnose?
Efter i lang tid at have følt mig udmattet og haft smerter i musklerne og hele kroppen, fik jeg som 7-årig diagnosen akut lymfatisk leukæmi.
Hvad har kræftoplevelsen lært dig?
Kræftbehandlingen lærte mig aldrig at tage det liv, jeg har, for givet, at nyde så enkle ting som solens varme, naturens dufte og tiden med mine venner og min familie. Den lærte mig også en dejlig mørk humor, som jeg tror er afgørende for at overvinde selv de mest smertefulde situationer i livet. 🙂 En anden ting, jeg har lært af min kræftsygdom, er, at jeg altid skal følge mit hjerte og tage chancer. Ingen af os ved, hvor lang tid vi har tilbage, så jeg vil virkelig gerne prøve alt det, jeg drømte om, da jeg lå på hospitalet.
Hvad hjalp dig mest under behandlingsprocessen?
Det, der hjalp mig mest under behandlingen, var kærligheden og omsorgen fra min familie. Jeg holdt heller aldrig op med at drømme om at komme tilbage til livet og gøre alle de ting, jeg plejede at elske før behandlingen. Så snart jeg var færdig med behandlingen, begyndte jeg at gå til ballet.
Hvad har ændret sig i dit liv siden din kræftdiagnose?
Kræftoplevelsen gav mig lyst til at hjælpe andre kræftpatienter under deres behandling. Jeg ønsker, at alle børn og unge med kræft skal vide, at de ikke er alene i deres kamp. Jeg vil virkelig gerne bidrage til en bedre fremtid for både patienter og overlevende i mit land og i hele Europa. At tage fat på de unikke udfordringer ved pubertetskræft er en vigtig del af denne mission. Efter min kræftdiagnose mødte jeg også en masse andre kræftoverlevere, og nogle af dem er mine bedste venner indtil nu.
Hvis du skulle møde dig selv den dag, du fik en diagnose, hvad ville du så sige til dit yngre jeg?
Hvis jeg skulle møde mig selv den dag, jeg fik diagnosen, ville jeg nok sige til mig selv, at jeg vil være i stand til at følge alle mine drømme og leve mit liv fuldt ud. Jeg ville også fortælle mig selv, at livet efter diagnosen og senere efter behandlingen vil være svært. Men en dag vil smerten og tårerne forsvinde, og jeg vil give al min kærlighed og styrke til de børn, der nu er på samme vej.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg elsker at danse. I min fritid er jeg altid på udkig efter et nyt dansehold at melde mig til.
Hvad har du brug for/lyst til at få et lynkursus i?
Jeg vil gerne have et lynkursus i madlavning. Jeg synes, at det at lave mad til venner og familie er en god måde at udtrykke sin kærlighed og omsorg på. Men mange af mine eksperimenter med madlavning endte i en katastrofe. En almindelig fejl er at putte salt i muffins. :0
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
At vi skal elske folk, som de er, og ikke som vi ønsker, de skal være.
Hvad er dit yndlingsmotto i livet?
Det er et citat fra filmen "Amelie" - "Så, lille Amelie, dine knogler er ikke lavet af glas. Du kan tage imod livets slag".
Hvad får dig til at lyse op med det samme?
Det, der får mig til at lyse op med det samme, er børnenes smil. Og så min bror.
Hvilket personligt mål vil du gerne nå som det næste?
Mit personlige mål er at få min kandidatgrad i børnepsykologi, som jeg begyndte på for et par måneder siden..
Hvad i dit liv føler du dig mest taknemmelig for?
Først og fremmest er jeg meget taknemmelig for min familie og mine venner. For det andet er jeg meget taknemmelig for at have fået chancen for at få et smukt liv efter kræft. Desværre er det ikke alle patienter, der har denne chance, og det er min største smerte.
Hvilken app bruger du mest på din telefon?
Det er helt sikkert Instagram. Jeg nyder virkelig at kunne kommunikere og føle mig tættere på mine venner, som bor langt væk fra mig.
