Kræftordbog

Immunoglobulin henviser til en klasse af proteiner, der produceres af immunsystemet, og som fungerer som antistoffer i reaktionen på en invasion af fremmede stoffer, som f.eks. bakterier og vira. De spiller en afgørende rolle i at identificere og neutralisere disse patogener og forstærke immunresponsen.

Infertilitet defineres som manglende evne til at opnå en vellykket graviditet efter en 12-måneders periode med ubeskyttet samleje på et passende tidspunkt. Det er velkendt, at det kan skyldes forskellige kræftbehandlinger. Patienter, der har fået alkylerende midler, cisplatin og anden tungmetalholdig kemoterapi, er i risikozonen. Strålebehandling af hypothalamus/hypofyse-aksen, æggestokke eller testikler kan potentielt øge denne risiko betydeligt. Ens egen fertilitetsstatus kan kontrolleres via fertilitetstests, men der er ingen absolut måde at teste det fremtidige fertilitetspotentiale på, hverken hos kræftoverlevere eller den generelle befolkning. Test af æggestokkene giver kun indirekte estimater og forudsiger ikke det naturlige fertilitetspotentiale hos kvinder med regelmæssige ægløsninger, og på samme måde kan sædanalyse ikke absolut forudsige sterilitet hos mænd.

"B-celle" henviser til en type hvide blodlegemer, som spiller en central rolle i immunsystemet. B-celler kan modnes til celler, der producerer antistoffer, specialiserede proteiner, der hjælper med at bekæmpe infektioner, vira og sygdomme. De skaber også en immunhukommelse, som gør det muligt for immunsystemet at reagere mere effektivt på fremtidige eksponeringer for de samme patogener.

Et microarray er et laboratorieværktøj, der bruges til at registrere udtrykket af tusindvis af gener samtidig. Det er et todimensionelt gitter, hvor prober (DNA- eller RNA-fragmenter) er fastgjort. Ved at analysere, hvordan en prøve interagerer med disse prober, kan forskere måle udtryksniveauerne for enorme mængder af gener, hvilket gør det til et afgørende værktøj i genomforskningen.

Adenokarcinom er en type kræft, der starter i kirtelcellerne, som findes i forskellige organer i kroppen. Disse celler udskiller bl.a. slim, fordøjelsesenzymer og hormoner. Adenokarcinomer kan forekomme forskellige steder i kroppen, oftest i lungerne, tyktarmen, prostata og brysterne. Det er en ondartet tumor, og behandlingen varierer afhængigt af sygdommens placering og stadie.

Aneuploidi refererer til en abnormitet i kromosomantallet i en celle, hvor der enten er et overskud eller en mangel på et eller flere kromosomer. Denne variation fra det normale kromosomantal (diploid) fører ofte til forskellige genetiske lidelser. Det mest almindelige eksempel er Downs syndrom, som skyldes en ekstra kopi af kromosom 21.

Blodplader, også kendt som trombocytter, er små, farveløse cellefragmenter i vores blod, der danner blodpropper og stopper eller forhindrer blødning. Disse vigtige komponenter i blodet produceres i knoglemarven og spiller en afgørende rolle i blodkoagulation, sårheling og inflammationsrespons.

Duktalt karcinom er en almindelig type brystkræft, der begynder i cellerne i mælkegangene, som fungerer som transportkanaler fra mælkeknuderne, hvor mælken produceres, til brystvorten. Den kan forblive i kanalerne som en ikke-invasiv kræft (duktalt karcinom in situ), eller den kan sprede sig ud over kanalerne og ind i brystvævet (invasivt duktalt karcinom).

Epitelceller er en celletype, der beklæder de ydre overflader af organer og blodkar i hele kroppen samt de indre overflader af hulrum i mange indre organer. De fungerer som en barriere mellem indersiden og ydersiden af din krop og har specialiserede funktioner, herunder udskillelse, selektiv absorption, beskyttelse, transcellulær transport og registrering af følelser.

Tilbagevenden refererer til det at forekomme igen eller at gentage. I sundhedssammenhæng henviser det ofte til, at en sygdom eller tilstand vender tilbage efter en periode med forbedring eller tilsyneladende helbredelse. Det kan også gælde for gentagne mønstre eller begivenheder inden for forskellige andre discipliner, f.eks. matematik, ingeniørvidenskab eller datalogi.

Et kræftfremkaldende stof refererer til ethvert stof, radionuklid eller stråling, der fremmer karcinogenese, dvs. dannelsen af kræft. Det virker ved at ændre det cellulære stofskifte eller beskadige DNA direkte i cellerne, hvilket igen kan fremkalde udvikling af kræftsvulster. Derfor øger udsættelse for kræftfremkaldende stoffer risikoen for kræft. Eksempler er tobaksrøg, asbest og visse kemikalier.

Lymfesystemet, som er en vigtig del af immunforsvaret, består af et netværk af lymfekar, der transporterer en klar væske kaldet lymfe. Det er ansvarligt for at fjerne giftstoffer og affald fra kroppen, transportere hvide blodlegemer til at bekæmpe infektioner og lette optagelsen af fedt og fedtopløselige vitaminer fra fordøjelsessystemet.

Pædiatrisk onkologi er et medicinsk speciale med fokus på diagnosticering og behandling af kræft hos børn og unge. Denne gren kombinerer forskellige behandlinger som kemoterapi, strålebehandling, kirurgi og stamcelletransplantation sammen med forskning i kræftbiologi og -genetik. Målet er at behandle effektivt og ideelt set opnå remission, samtidig med at man reducerer potentielle bivirkninger og forbedrer livskvaliteten for unge patienter.

Østrogenreceptoren (ER) er et protein i cellerne, som binder sig til østrogenhormonet. Der findes to typer: ER-alfa og ER-beta. Ved binding kan disse receptorer ændre genekspressionen og påvirke cellevækst og -differentiering. De spiller en vigtig rolle i reproduktive og ikke-reproduktive systemer og kan være involveret i visse sygdomme, herunder brystkræft.

Invasiv kræft refererer til en type kræft, der har spredt sig ud over det vævslag, hvor den oprindeligt udviklede sig, og er begyndt at invadere det omgivende, sunde væv. Det er også kendt som infiltrerende kræft. Det er især mere alvorligt end in situ (ikke-invasiv) kræft, som forbliver på sin oprindelige placering.