Kræftordbog

Immunoglobulin henviser til en klasse af proteiner, der produceres af immunsystemet, og som fungerer som antistoffer i reaktionen på en invasion af fremmede stoffer, som f.eks. bakterier og vira. De spiller en afgørende rolle i at identificere og neutralisere disse patogener og forstærke immunresponsen.

Infertilitet defineres som manglende evne til at opnå en vellykket graviditet efter en 12-måneders periode med ubeskyttet samleje på et passende tidspunkt. Det er velkendt, at det kan skyldes forskellige kræftbehandlinger. Patienter, der har fået alkylerende midler, cisplatin og anden tungmetalholdig kemoterapi, er i risikozonen. Strålebehandling af hypothalamus/hypofyse-aksen, æggestokke eller testikler kan potentielt øge denne risiko betydeligt. Ens egen fertilitetsstatus kan kontrolleres via fertilitetstests, men der er ingen absolut måde at teste det fremtidige fertilitetspotentiale på, hverken hos kræftoverlevere eller den generelle befolkning. Test af æggestokkene giver kun indirekte estimater og forudsiger ikke det naturlige fertilitetspotentiale hos kvinder med regelmæssige ægløsninger, og på samme måde kan sædanalyse ikke absolut forudsige sterilitet hos mænd.

"B-celle" henviser til en type hvide blodlegemer, som spiller en central rolle i immunsystemet. B-celler kan modnes til celler, der producerer antistoffer, specialiserede proteiner, der hjælper med at bekæmpe infektioner, vira og sygdomme. De skaber også en immunhukommelse, som gør det muligt for immunsystemet at reagere mere effektivt på fremtidige eksponeringer for de samme patogener.

EU4H, eller European Union for Health, henviser til de kollektive sundhedsinitiativer, -politikker og -bestemmelser, der forvaltes af Den Europæiske Union. Det omfatter en bred vifte af emner, såsom folkesundhed, sundhedsuddannelse, sygdomsforebyggelse og sundhedsydelser på tværs af de europæiske lande for at skabe bedre sundhedsresultater for indbyggerne.

Et microarray er et laboratorieværktøj, der bruges til at registrere udtrykket af tusindvis af gener samtidig. Det er et todimensionelt gitter, hvor prober (DNA- eller RNA-fragmenter) er fastgjort. Ved at analysere, hvordan en prøve interagerer med disse prober, kan forskere måle udtryksniveauerne for enorme mængder af gener, hvilket gør det til et afgørende værktøj i genomforskningen.

Adenokarcinom er en type kræft, der starter i kirtelcellerne, som findes i forskellige organer i kroppen. Disse celler udskiller bl.a. slim, fordøjelsesenzymer og hormoner. Adenokarcinomer kan forekomme forskellige steder i kroppen, oftest i lungerne, tyktarmen, prostata og brysterne. Det er en ondartet tumor, og behandlingen varierer afhængigt af sygdommens placering og stadie.

Anaplastisk skjoldbruskkirtelkræft er en sjælden, aggressiv form for skjoldbruskkirtelkræft, der er kendetegnet ved ukontrolleret vækst af celler i skjoldbruskkirtlen, en kirtel, der sidder nederst på halsen. Denne kræftform vokser ofte hurtigt og spreder sig til andre dele af kroppen, hvilket gør den vanskelig at behandle. På trods af dens alvor udgør den kun 1-2% af alle kræftformer i skjoldbruskkirtlen.

Aneuploidi refererer til en abnormitet i kromosomantallet i en celle, hvor der enten er et overskud eller en mangel på et eller flere kromosomer. Denne variation fra det normale kromosomantal (diploid) fører ofte til forskellige genetiske lidelser. Det mest almindelige eksempel er Downs syndrom, som skyldes en ekstra kopi af kromosom 21.

Antimetabolitter er en klasse af lægemidler, der hæmmer funktionen af naturlige metabolitter, vitale stoffer for cellulære processer, hvilket fører til celledestruktion. De bruges ofte i kemoterapi og retter sig mod kræftceller, der deler sig hurtigt, så deres vækst bremses eller stoppes. De efterligner naturlige stoffer og forstyrrer DNA-syntesen, hvilket forhindrer cellereplikation.

Antistof-lægemiddelkonjugater (ADC'er) er målrettede kræftbehandlinger, der kombinerer et antistof, der er specifikt for et tumorassocieret antigen, med et cytotoksisk lægemiddel, der er designet til at dræbe kræftceller. De giver mulighed for præcis levering af lægemidlet, hvilket reducerer skader på sundt væv og potentielt forbedrer behandlingens effektivitet og reducerer bivirkninger.

En "aromatasehæmmer" er en klasse af lægemidler, der bruges til behandling af brystkræft og kræft i æggestokkene hos postmenopausale kvinder. Disse lægemidler virker ved at blokere enzymet aromatase, som kroppen bruger til at producere østrogen, et hormon, der kan stimulere væksten af visse typer kræftceller. Ved at reducere østrogenniveauet kan disse hæmmere derfor bremse eller standse væksten af kræft.

Blodplader, også kendt som trombocytter, er små, farveløse cellefragmenter i vores blod, der danner blodpropper og stopper eller forhindrer blødning. Disse vigtige komponenter i blodet produceres i knoglemarven og spiller en afgørende rolle i blodkoagulation, sårheling og inflammationsrespons.

En PET-scanning eller positronemissionstomografi er en billeddiagnostisk test, der bruges inden for medicin. Den bruger et radioaktivt stof, kendt som et sporstof, til at lede efter sygdomme eller abnormiteter i kroppen. PET-scanninger giver detaljerede 3-dimensionelle billeder, som mest bruges til at opdage kræft, hjerteanomalier og hjernesygdomme. Denne scanning er meget effektiv til at afsløre eller evaluere flere tilstande, da den viser, hvordan organer og væv fungerer.

Duktalt karcinom er en almindelig type brystkræft, der begynder i cellerne i mælkegangene, som fungerer som transportkanaler fra mælkeknuderne, hvor mælken produceres, til brystvorten. Den kan forblive i kanalerne som en ikke-invasiv kræft (duktalt karcinom in situ), eller den kan sprede sig ud over kanalerne og ind i brystvævet (invasivt duktalt karcinom).

Epidermoid karcinom, også kendt som pladecellekarcinom, er en type kræft, der primært udgår fra de pladeceller, der findes i huden eller slimhinderne. Den ses ofte på soleksponerede områder som ansigt og hænder, men kan forekomme på andre dele af kroppen. Det viser sig ofte som en skællende, skorpet eller vorteagtig vækst eller et sår, der ikke heler. Regelmæssige lægeundersøgelser er afgørende for tidlig opdagelse og behandling.

Epitelceller er en celletype, der beklæder de ydre overflader af organer og blodkar i hele kroppen samt de indre overflader af hulrum i mange indre organer. De fungerer som en barriere mellem indersiden og ydersiden af din krop og har specialiserede funktioner, herunder udskillelse, selektiv absorption, beskyttelse, transcellulær transport og registrering af følelser.

Fibrosarkom er en sjælden type kræft, der udgår fra fibrøst væv og typisk rammer ben, arme eller overkrop. Den er kendetegnet ved hurtig vækst af spindelformede celler og er mest almindelig hos midaldrende voksne. Med tidlig opdagelse og behandling - ofte en kombination af kirurgi, stråling og kemoterapi - kan prognosen forbedres.

Tilbagevenden refererer til det at forekomme igen eller at gentage. I sundhedssammenhæng henviser det ofte til, at en sygdom eller tilstand vender tilbage efter en periode med forbedring eller tilsyneladende helbredelse. Det kan også gælde for gentagne mønstre eller begivenheder inden for forskellige andre discipliner, f.eks. matematik, ingeniørvidenskab eller datalogi.

"Grænseoverskridende sundhedsydelser" henviser til et fænomen, hvor personer søger lægehjælp uden for deres hjemlands grænser. Det sker ofte på grund af prisforskelle, adgang til avancerede behandlinger, kortere ventetider eller overvejelser om behandlingens kvalitet. Det omfatter elementer af sundhedspolitik, patientrettigheder, internationale love og kvalitetsstandarder for sundhedsydelser. Det er en vigtig del af det globale sundhedssystem.

Hormonbehandling henviser til medicinsk brug af hormoner, enten naturlige eller syntetiske, til behandling af visse tilstande, f.eks. symptomer på overgangsalderen, visse kræftformer eller hormonel ubalance. Denne procedure påvirker kroppens endokrine system, som kontrollerer adskillige kropsfunktioner med hormoner. Det kan komme i flere former, herunder piller, plastre, cremer eller indsprøjtninger. Det er dog vigtigt at diskutere potentielle risici og fordele med en sundhedsudbyder, før behandlingen påbegyndes.

Immunterapi er en type medicinsk behandling, der bruger kroppens eget immunsystem til at bekæmpe sygdomme, herunder kræft. Det kan gøres på flere måder, bl.a. ved at stimulere immunsystemet til at arbejde hårdere, give det komponenter som menneskeskabte immunforsvarsproteiner eller træne det til specifikt at angribe kræftceller.

Intravenøs (IV) henviser til en metode til at give medicin, væske eller næringsstoffer direkte ind i en persons blodbane gennem en vene, almindeligvis via en nål eller et rør. Det sikrer hurtig virkning og præcis kontrol over mængden af det indgivne stof. Bruges ofte på hospitaler eller medicinske faciliteter til behandlinger, rehydrering eller under operationer.

Et klinisk forsøg er en videnskabelig forskningsproces, der involverer frivillige, og som tester effekten og sikkerheden af nye medicinske behandlinger, lægemidler og forebyggelsesstrategier. Det er en del af den biomedicinske forskning, der er designet til at øge den medicinske viden. Forsøgene udføres normalt i flere faser, hver med forskellige mål og afprøvning af forskellige varianter af behandlingen.

Kræft i skjoldbruskkirtlen er en type malignitet, der begynder i skjoldbruskkirtlen, et sommerfugleformet organ i bunden af halsen, som er ansvarlig for hormonproduktionen. Symptomerne er ofte en knude i halsen, stemmeforandringer, synkebesvær eller uforklarlige vægtændringer. Behandlingen afhænger af stadiet og typen af kræft, men kan omfatte operation, behandling med radioaktivt jod, hormonbehandling og kemoterapi. Tidlig opdagelse giver mulighed for en høj overlevelsesrate.

Et kræftfremkaldende stof refererer til ethvert stof, radionuklid eller stråling, der fremmer karcinogenese, dvs. dannelsen af kræft. Det virker ved at ændre det cellulære stofskifte eller beskadige DNA direkte i cellerne, hvilket igen kan fremkalde udvikling af kræftsvulster. Derfor øger udsættelse for kræftfremkaldende stoffer risikoen for kræft. Eksempler er tobaksrøg, asbest og visse kemikalier.

Kvantitativ PCR (qPCR), også kendt som Real-Time PCR, er en molekylærbiologisk teknik, der bruges til at forstærke og samtidig kvantificere DNA i realtid. Den største fordel ved qPCR i forhold til traditionel PCR er dens evne til at detektere de specifikke sekvenser i fasen med eksponentiel amplifikation, hvilket gør den mere effektiv og præcis til DNA-analyse og kloningsopgaver.

Leukæmi er en gruppe af blodkræfttyper, som primært rammer knoglemarven og de hvide blodlegemer. Den opstår, når kroppens knoglemarv producerer et for stort antal unormale hvide blodlegemer, som hæmmer produktionen af røde blodlegemer og blodplader, der er vigtige for kroppens funktion. Dette forstyrrer kroppens evne til at bekæmpe infektioner, koagulere blod og transportere ilt.

Lymfesystemet, som er en vigtig del af immunforsvaret, består af et netværk af lymfekar, der transporterer en klar væske kaldet lymfe. Det er ansvarligt for at fjerne giftstoffer og affald fra kroppen, transportere hvide blodlegemer til at bekæmpe infektioner og lette optagelsen af fedt og fedtopløselige vitaminer fra fordøjelsessystemet.

Nyrekræft er en sygdom, der er kendetegnet ved unormal og ukontrolleret vækst af celler i nyrerne, som er livsvigtige organer, der filtrerer affaldsstoffer fra blodet. Den mest almindelige type er nyrecellekarcinom. Symptomerne kan være blod i urinen, rygsmerter og træthed. Hvis sygdommen opdages eller diagnosticeres for sent, kan det føre til, at den spreder sig til andre organer. Behandlingen varierer afhængigt af stadiet og kan omfatte kirurgi, stråling eller målrettet terapi.

Palliativ behandling er en specialiseret medicinsk behandling, der fokuserer på at give patienterne lindring for symptomer, smerter og stress forårsaget af alvorlige sygdomme. Den har til formål at øge livskvaliteten for både patienten og dennes familie, og den er velegnet til alle sygdomsstadier og -typer.

"Pladecellekarcinom" er en udbredt form for hudkræft, der udgår fra pladeceller. Disse celler udgør det yderste lag af hudens epidermis. Tilstanden er ofte forårsaget af langvarig udsættelse for ultraviolet (UV) stråling fra solen eller solarier. Den viser sig ofte som en fast, rød knude eller en flad læsion med en skællende, skorpeagtig overflade. Selvom det primært optræder på soleksponerede områder, kan det forekomme overalt på kroppen. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for at forhindre spredning.

Pædiatrisk onkologi er et medicinsk speciale med fokus på diagnosticering og behandling af kræft hos børn og unge. Denne gren kombinerer forskellige behandlinger som kemoterapi, strålebehandling, kirurgi og stamcelletransplantation sammen med forskning i kræftbiologi og -genetik. Målet er at behandle effektivt og ideelt set opnå remission, samtidig med at man reducerer potentielle bivirkninger og forbedrer livskvaliteten for unge patienter.

Øjenlågskræft refererer til en række maligne sygdomme, der rammer øjenlåget. Det er normalt hudkræft, som udvikler sig fra celler i øjenlåget. De almindelige typer omfatter basalcellekarcinom, pladecellekarcinom og melanom. Tilstanden kan give symptomer som en vedvarende knude, rødt øje eller irritation. Diagnose og behandling er afgørende for at forebygge komplikationer som f.eks. synstab.

Østrogenreceptoren (ER) er et protein i cellerne, som binder sig til østrogenhormonet. Der findes to typer: ER-alfa og ER-beta. Ved binding kan disse receptorer ændre genekspressionen og påvirke cellevækst og -differentiering. De spiller en vigtig rolle i reproduktive og ikke-reproduktive systemer og kan være involveret i visse sygdomme, herunder brystkræft.

Kaposis sarkom er en sjælden form for kræft, der forårsager flere læsioner i huden, mundhulen, lymfeknuderne og de indre organer. Den udløses af human herpesvirus 8 (HHV-8) og er ofte forbundet med personer med et svækket immunsystem, som f.eks. hiv/aids-patienter. Der findes både kutane (hud) og viscerale (indre organer) former, der viser symptomer som rødlige eller lilla pletter, knuder eller plaques.

Invasiv kræft refererer til en type kræft, der har spredt sig ud over det vævslag, hvor den oprindeligt udviklede sig, og er begyndt at invadere det omgivende, sunde væv. Det er også kendt som infiltrerende kræft. Det er især mere alvorligt end in situ (ikke-invasiv) kræft, som forbliver på sin oprindelige placering.

Invasivt duktalt karcinom (IDC) er den mest almindelige form for brystkræft og udgør ca. 80 % af alle tilfælde. Den begynder i mælkegangene og spreder sig til det omgivende brystvæv. Hvis den ikke opdages eller behandles, kan den også metastasere til andre dele af kroppen og udvikle sig til en potentielt livstruende tilstand. Den kan ramme både mænd og kvinder.