Kræftordbog

Adenokarcinom er en type kræft, der starter i kirtelcellerne, som findes i forskellige organer i kroppen. Disse celler udskiller bl.a. slim, fordøjelsesenzymer og hormoner. Adenokarcinomer kan forekomme forskellige steder i kroppen, oftest i lungerne, tyktarmen, prostata og brysterne. Det er en ondartet tumor, og behandlingen varierer afhængigt af sygdommens placering og stadie.

Adenom er en type ikke-kræftfremkaldende (godartet) tumor, der stammer fra kirtelvæv. Selv om de fleste adenomer ikke er truende, har de potentiale til at blive ondartede (kræft). Adenomer kan dannes i enhver kirtel i kroppen, bl.a. i lungerne, binyrerne, tyktarmen og hypofysen. Symptomerne og behandlingen varierer afhængigt af deres placering.

Adenopati er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved en unormal forstørrelse af lymfeknuderne, som er en vigtig del af immunforsvaret. Hævelsen kan skyldes infektioner, kroniske inflammatoriske tilstande eller maligne sygdomme. Den opdages ofte ved fysisk undersøgelse eller billeddiagnostik.

Adenose er en medicinsk tilstand, hvor der er en unormal vækst eller udvikling i kirtelvæv i kroppen. Det skyldes en ændring i de normale celler i en kirtel, som kan føre til godartede eller ondartede tumorer. Dens manifestation varierer meget, afhængigt af placeringen i kroppen og dens histologiske type.

Alfa-fetoprotein (AFP) er et specifikt protein, der primært produceres i fosterets lever og findes i både fostervandet og moderens blod. Efter fødslen stopper produktionen normalt, og høje niveauer hos voksne er ofte forbundet med leversygdomme, kimcelletumorer eller en indikation på visse kræftformer. AFP fungerer derfor som en biomarkør i medicinske diagnostiske procedurer.

Allogen henviser til celler, væv eller organer, der stammer fra et genetisk forskelligt individ af samme art. Inden for sundhedsvæsenet beskriver det ofte donormateriale til transplantationer som f.eks. allogen stamcelletransplantation, hvor donorstamceller tilføres modtageren for at hjælpe med sygdomsbehandling.

Alopecia, også kendt som hårtab, er en medicinsk tilstand, der indebærer udtynding eller fuldstændigt tab af hår fra områder, hvor det normalt vokser. Det kan ramme hovedbunden, ansigtet og kroppen og kan opstå på grund af forskellige faktorer, herunder genetik, hormonelle forandringer, abnormiteter i immunsystemet eller som en bivirkning af visse behandlinger eller medicin.

"Anaplastisk" er et udtryk, der ofte bruges inden for det medicinske område, især inden for onkologi, til at beskrive kræftceller, der har mistet deres distinkte egenskaber og virker udifferentierede. Disse celler udviser uregelmæssig vækst og mangler de typiske specialiserede træk ved sunde celler, hvilket ofte gør sygdommen mere aggressiv og sværere at behandle.

Androgen er en type hormon, der spiller en afgørende rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af mandlige egenskaber hos pattedyr. Det omfatter hormoner som testosteron og dihydrotestosteron, som primært produceres i mandlige testikler og kvindelige æggestokke for at regulere seksuel udvikling, muskelmasse, knogletæthed og hårvækst.

Aneuploidi refererer til en abnormitet i kromosomantallet i en celle, hvor der enten er et overskud eller en mangel på et eller flere kromosomer. Denne variation fra det normale kromosomantal (diploid) fører ofte til forskellige genetiske lidelser. Det mest almindelige eksempel er Downs syndrom, som skyldes en ekstra kopi af kromosom 21.

Angiogenese er en fysiologisk proces, der involverer vækst af nye blodkar fra allerede eksisterende. Den forekommer hovedsageligt under udvikling, sårheling og dannelse af granulationsvæv, men er også et kritisk trin i overgangen af tumorer fra en godartet til en ondartet tilstand.

Renal angiomyolipoma er en godartet tumor i nyrerne, som består af blodkar, muskler og fedt. Den er normalt ikke kræftfremkaldende og bliver ofte ikke opdaget, medmindre den forårsager symptomer eller komplikationer.

Anoreksi, medicinsk kendt som Anorexia Nervosa, er en alvorlig og potentielt livstruende psykisk lidelse, der er kendetegnet ved selvsult og overdrevent vægttab. Personer med denne tilstand har en irrationel frygt for at tage på i vægt og et forvrænget kropsbillede. Behandlingen involverer typisk en tværfaglig tilgang, der integrerer medicinske, ernæringsmæssige og terapeutiske komponenter.

En "blodpladetælling" er en laboratorietest, der måler antallet af blodplader, som er små blodlegemer, der hjælper med blodpropper, i en persons blod. Den bruges til at diagnosticere sygdomme og overvåge behandlingens effektivitet. Et lavt eller højt antal blodplader kan indikere en medicinsk tilstand, der kræver behandling.

Anæmi er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved mangel på røde blodlegemer eller hæmoglobin i blodet, hvilket fører til iltmangel i kroppens væv. Hæmoglobin er ansvarlig for at transportere ilt, så enhver mangel kan forårsage træthed, svaghed og åndenød. Anæmi kan være midlertidig eller langvarig og variere fra mild til alvorlig. Det er vigtigt at diagnosticere og behandle anæmi for at håndtere eventuelle underliggende årsager og for at forebygge yderligere helbredsproblemer.

Aplastisk anæmi er en sjælden, alvorlig blodsygdom, hvor kroppens knoglemarv ikke producerer nok nye blodceller, hvilket fører til mangel på alle tre blodcelletyper: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Denne tilstand kan føre til ukontrollerede blødninger, øget modtagelighed for infektioner og konstant træthed. Den kan opstå i alle aldre, nogle gange uden kendt årsag.

Apoptose er en programmeret celledødsmekanisme i kroppen, der fungerer som en naturlig proces til destruktion af gamle, defekte eller skadelige celler. Den er afgørende for at opretholde balancen i forskellige kropsfunktioner, fra embryonal udvikling til homeostase hos voksne. Den er ofte genstand for forskning i sygdomssammenhænge, især kræft, hvor apoptosereguleringen svigter.

Apoptotiske legemer er små, membranbundne vesikler, der dannes, når en celle gennemgår apoptose, som er en form for programmeret celledød. Under denne proces nedbrydes cellens komponenter og pakkes ind i disse legemer, som derefter typisk opsluges og fordøjes af nærliggende celler.

Asbest er et naturligt forekommende mineral, der har varmebestandige egenskaber. Det blev brugt i vid udstrækning i byggeri og produktion på grund af dets styrke og brandhæmmende egenskaber. Men dets fibre kan forårsage alvorlige helbredsproblemer som lungekræft og mesotheliom, når de indåndes eller indtages, hvilket har ført til, at det er blevet forbudt i mange lande.

Ascites er en unormal ophobning af væske i bughulen, ofte som følge af en alvorlig leversygdom, f.eks. skrumpelever. Den overskydende væske giver ubehag og kan gøre det svært at trække vejret. Det behandles normalt med kostændringer, diuretika eller dræningsprocedurer.

Asparaginase er et terapeutisk enzym, der anvendes i medicinsk behandling, især i behandlingen af akut lymfoblastisk leukæmi (ALL). Det fungerer ved at nedbryde asparagin, en aminosyre, der er afgørende for cellevækst, og hæmmer dermed spredningen af ondartede celler, der er stærkt afhængige af asparagin.

Atypisk duktal hyperplasi (ADH) er en ikke-malign tilstand, hvor cellerne i brystkanalerne formerer sig unormalt, hvilket giver en højere risiko for brystkræft. Selv om det ikke er kræft i sig selv, giver fund af ADH anledning til yderligere diagnostisk evaluering og muligvis hyppigere screening for brystkræft.