Kræftordbog

Adenokarcinom er en type kræft, der starter i kirtelcellerne, som findes i forskellige organer i kroppen. Disse celler udskiller bl.a. slim, fordøjelsesenzymer og hormoner. Adenokarcinomer kan forekomme forskellige steder i kroppen, oftest i lungerne, tyktarmen, prostata og brysterne. Det er en ondartet tumor, og behandlingen varierer afhængigt af sygdommens placering og stadie.

Adenom er en type ikke-kræftfremkaldende (godartet) tumor, der stammer fra kirtelvæv. Selv om de fleste adenomer ikke er truende, har de potentiale til at blive ondartede (kræft). Adenomer kan dannes i enhver kirtel i kroppen, bl.a. i lungerne, binyrerne, tyktarmen og hypofysen. Symptomerne og behandlingen varierer afhængigt af deres placering.

Adenopati er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved en unormal forstørrelse af lymfeknuderne, som er en vigtig del af immunforsvaret. Hævelsen kan skyldes infektioner, kroniske inflammatoriske tilstande eller maligne sygdomme. Den opdages ofte ved fysisk undersøgelse eller billeddiagnostik.

Adenose er en medicinsk tilstand, hvor der er en unormal vækst eller udvikling i kirtelvæv i kroppen. Det skyldes en ændring i de normale celler i en kirtel, som kan føre til godartede eller ondartede tumorer. Dens manifestation varierer meget, afhængigt af placeringen i kroppen og dens histologiske type.

Alfa-fetoprotein (AFP) er et specifikt protein, der primært produceres i fosterets lever og findes i både fostervandet og moderens blod. Efter fødslen stopper produktionen normalt, og høje niveauer hos voksne er ofte forbundet med leversygdomme, kimcelletumorer eller en indikation på visse kræftformer. AFP fungerer derfor som en biomarkør i medicinske diagnostiske procedurer.

Allogen henviser til celler, væv eller organer, der stammer fra et genetisk forskelligt individ af samme art. Inden for sundhedsvæsenet beskriver det ofte donormateriale til transplantationer som f.eks. allogen stamcelletransplantation, hvor donorstamceller tilføres modtageren for at hjælpe med sygdomsbehandling.

Alopecia, også kendt som hårtab, er en medicinsk tilstand, der indebærer udtynding eller fuldstændigt tab af hår fra områder, hvor det normalt vokser. Det kan ramme hovedbunden, ansigtet og kroppen og kan opstå på grund af forskellige faktorer, herunder genetik, hormonelle forandringer, abnormiteter i immunsystemet eller som en bivirkning af visse behandlinger eller medicin.

"Anaplastisk" er et udtryk, der ofte bruges inden for det medicinske område, især inden for onkologi, til at beskrive kræftceller, der har mistet deres distinkte egenskaber og virker udifferentierede. Disse celler udviser uregelmæssig vækst og mangler de typiske specialiserede træk ved sunde celler, hvilket ofte gør sygdommen mere aggressiv og sværere at behandle.

Androgen er en type hormon, der spiller en afgørende rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af mandlige egenskaber hos pattedyr. Det omfatter hormoner som testosteron og dihydrotestosteron, som primært produceres i mandlige testikler og kvindelige æggestokke for at regulere seksuel udvikling, muskelmasse, knogletæthed og hårvækst.

Aneuploidi refererer til en abnormitet i kromosomantallet i en celle, hvor der enten er et overskud eller en mangel på et eller flere kromosomer. Denne variation fra det normale kromosomantal (diploid) fører ofte til forskellige genetiske lidelser. Det mest almindelige eksempel er Downs syndrom, som skyldes en ekstra kopi af kromosom 21.

Angiogenese er en fysiologisk proces, der involverer vækst af nye blodkar fra allerede eksisterende. Den forekommer hovedsageligt under udvikling, sårheling og dannelse af granulationsvæv, men er også et kritisk trin i overgangen af tumorer fra en godartet til en ondartet tilstand.

Renal angiomyolipoma er en godartet tumor i nyrerne, som består af blodkar, muskler og fedt. Den er normalt ikke kræftfremkaldende og bliver ofte ikke opdaget, medmindre den forårsager symptomer eller komplikationer.

Anoreksi, medicinsk kendt som Anorexia Nervosa, er en alvorlig og potentielt livstruende psykisk lidelse, der er kendetegnet ved selvsult og overdrevent vægttab. Personer med denne tilstand har en irrationel frygt for at tage på i vægt og et forvrænget kropsbillede. Behandlingen involverer typisk en tværfaglig tilgang, der integrerer medicinske, ernæringsmæssige og terapeutiske komponenter.

En "blodpladetælling" er en laboratorietest, der måler antallet af blodplader, som er små blodlegemer, der hjælper med blodpropper, i en persons blod. Den bruges til at diagnosticere sygdomme og overvåge behandlingens effektivitet. Et lavt eller højt antal blodplader kan indikere en medicinsk tilstand, der kræver behandling.

Anæmi er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved mangel på røde blodlegemer eller hæmoglobin i blodet, hvilket fører til iltmangel i kroppens væv. Hæmoglobin er ansvarlig for at transportere ilt, så enhver mangel kan forårsage træthed, svaghed og åndenød. Anæmi kan være midlertidig eller langvarig og variere fra mild til alvorlig. Det er vigtigt at diagnosticere og behandle anæmi for at håndtere eventuelle underliggende årsager og for at forebygge yderligere helbredsproblemer.

Aplastisk anæmi er en sjælden, alvorlig blodsygdom, hvor kroppens knoglemarv ikke producerer nok nye blodceller, hvilket fører til mangel på alle tre blodcelletyper: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Denne tilstand kan føre til ukontrollerede blødninger, øget modtagelighed for infektioner og konstant træthed. Den kan opstå i alle aldre, nogle gange uden kendt årsag.

Apoptose er en programmeret celledødsmekanisme i kroppen, der fungerer som en naturlig proces til destruktion af gamle, defekte eller skadelige celler. Den er afgørende for at opretholde balancen i forskellige kropsfunktioner, fra embryonal udvikling til homeostase hos voksne. Den er ofte genstand for forskning i sygdomssammenhænge, især kræft, hvor apoptosereguleringen svigter.

Apoptotiske legemer er små, membranbundne vesikler, der dannes, når en celle gennemgår apoptose, som er en form for programmeret celledød. Under denne proces nedbrydes cellens komponenter og pakkes ind i disse legemer, som derefter typisk opsluges og fordøjes af nærliggende celler.

Asbest er et naturligt forekommende mineral, der har varmebestandige egenskaber. Det blev brugt i vid udstrækning i byggeri og produktion på grund af dets styrke og brandhæmmende egenskaber. Men dets fibre kan forårsage alvorlige helbredsproblemer som lungekræft og mesotheliom, når de indåndes eller indtages, hvilket har ført til, at det er blevet forbudt i mange lande.

Ascites er en unormal ophobning af væske i bughulen, ofte som følge af en alvorlig leversygdom, f.eks. skrumpelever. Den overskydende væske giver ubehag og kan gøre det svært at trække vejret. Det behandles normalt med kostændringer, diuretika eller dræningsprocedurer.

Asparaginase er et terapeutisk enzym, der anvendes i medicinsk behandling, især i behandlingen af akut lymfoblastisk leukæmi (ALL). Det fungerer ved at nedbryde asparagin, en aminosyre, der er afgørende for cellevækst, og hæmmer dermed spredningen af ondartede celler, der er stærkt afhængige af asparagin.

Atypisk duktal hyperplasi (ADH) er en ikke-malign tilstand, hvor cellerne i brystkanalerne formerer sig unormalt, hvilket giver en højere risiko for brystkræft. Selv om det ikke er kræft i sig selv, giver fund af ADH anledning til yderligere diagnostisk evaluering og muligvis hyppigere screening for brystkræft.

"B-celle" henviser til en type hvide blodlegemer, som spiller en central rolle i immunsystemet. B-celler kan modnes til celler, der producerer antistoffer, specialiserede proteiner, der hjælper med at bekæmpe infektioner, vira og sygdomme. De skaber også en immunhukommelse, som gør det muligt for immunsystemet at reagere mere effektivt på fremtidige eksponeringer for de samme patogener.

Basalceller er en celletype, der findes i det nederste lag af huden, kendt som epidermis. Disse celler er ansvarlige for hudens regenerering, idet de producerer nye hudceller og skubber ældre celler opad. Unormal vækst af basalceller kan føre til basalcellekarcinom, som er den mest almindelige form for hudkræft.

Gradering i sundhedsvæsenet henviser ofte til et system, der bruges til at kategorisere sværhedsgraden eller udviklingen af sygdomme, herunder kræft. Det hjælper klinikere med at bestemme sygdommens aggressivitet, dens prognose og den mest hensigtsmæssige behandlingstilgang. I bredere forstand kan gradering også betyde at evaluere eller vurdere noget med hensyn til kvalitet, standard eller ydeevne.

Beta Human Chorionic Gonadotropin (Beta HCG) er et hormon, der produceres af celler, som er forbundet med graviditet. Det påvises normalt i blodprøver eller urinprøver for at bekræfte graviditet eller som en del af en screeningstest for visse fødselsdefekter. Det kan også bruges i medicinsk diagnostik til at opdage visse kræftformer.

En biomarkør, som er en forkortelse for biologisk markør, er en målbar indikator for en biologisk tilstand. Det henviser til en bred kategori af medicinske tegn, der kan observeres uden for patienten, og som kan indikere tilstedeværelsen, sværhedsgraden eller udviklingen af en sygdom eller effektiviteten af en behandling.

Blodplader, også kendt som trombocytter, er små, farveløse cellefragmenter i vores blod, der danner blodpropper og stopper eller forhindrer blødning. Disse vigtige komponenter i blodet produceres i knoglemarven og spiller en afgørende rolle i blodkoagulation, sårheling og inflammationsrespons.

"Bryst" henviser til det kropslige system hos pattedyr, som producerer mælk til afkommet. Oftest bruges det til at betegne mælkekirtlerne, som hos kvinder er brysterne. Dette system er afgørende for at give næring til nyfødte og spiller en vigtig rolle for den reproduktive sundhed. Ordet bruges ofte i medicinske sammenhænge i forbindelse med amning og brystsundhed.

CA 125, eller Cancer Antigen 125, er et protein, der ofte er forhøjet i blodet hos kvinder med kræft i æggestokkene. Det bruges som biomarkør i medicinske tests til at overvåge behandlingsrespons eller opdage tilbagefald hos patienter med denne type kræft. Det bruges også som et diagnostisk værktøj, selv om det ikke er specifikt, da andre tilstande også kan hæve CA 125-niveauet.

CA 19-9, eller Carbohydrate Antigen 19-9, er en tumormarkør, der primært bruges til at overvåge behandlingsrespons og sygdomsrecidiv hos patienter med kræft i bugspytkirtlen. Den kan også være forhøjet ved andre gastrointestinale kræftformer og tilstande som skrumpelever og pancreatitis. Den anbefales ikke til kræftscreening hos asymptomatiske personer på grund af uspecifikke fund.

"CAYAs" er et akronym, der henviser til "Children, Adolescents and Young Adults", især i medicinske studier med fokus på kræftpatienter under 39 år.

Cellecyklussen er en sekvens af begivenheder, som en celle gennemgår, og som omfatter perioden fra dens dannelse til dens deling i to datterceller. Den omfatter stadier som vækstfasen (G1), DNA-syntese (S-fase), anden vækstfase (G2) og mitose (M-fase). Denne proces sikrer både vækst og reparation af væv på tværs af multicellulære organismer.

Cirkulerende tumorceller (CTC'er) er kræftceller, der har løsrevet sig fra en primær tumor og cirkulerer i blodbanen. Disse celler har potentiale til at sprede kræft til andre dele af kroppen gennem en proces, der kaldes metastase, hvilket gør dem til et vigtigt fokus for kræftforskning og -diagnose.

Computational oncology er et medicinsk felt, der bruger computerbaserede modeller og simuleringer til at forstå kræftudvikling, -progression og -behandling. Det kombinerer data fra forskellige kilder, f.eks. genetisk information og medicinsk billeddannelse, for at skabe personlige behandlingsplaner og forbedre patienternes resultater.

"Cribriform" er et udtryk, der bruges inden for anatomi og histologi, og som henviser til en struktur, der ser perforeret eller sigteagtig ud. Udtrykket bruges ofte til at beskrive et strukturelt mønster, der er kendetegnet ved mange runde, små åbninger - som ligner en si. Udtrykket nævnes ofte i forbindelse med den cribriforme plade i ethmoid-knoglen i kraniet eller i forbindelse med patologiske processer som cribriformt karcinom.

En cyste er en sæklignende lomme af membranvæv, der indeholder væske, luft eller andre stoffer. De kan dannes overalt i kroppen som følge af forskellige årsager som f.eks. infektioner, genetiske forhold eller blokeringer i udførselsgange. Selv om de fleste cyster er godartede, kan de nogle gange føre til alvorlige komplikationer, og derfor bør man søge læge, når man opdager en cyste.

Cytokiner er små proteiner, der frigives af celler, og som har en specifik effekt på cellernes interaktion, kommunikation eller adfærd. De er nøglespillere i sundhed og sygdom, især i immunreaktioner. Cytokiner hjælper med celle-til-celle-kommunikation i immunreaktioner og stimulerer cellernes bevægelse mod steder med inflammation, infektion og traumer.

Cytotoksiske granula er specialiserede strukturer, der findes i visse immunceller, f.eks. cytotoksiske T-lymfocytter og naturlige dræberceller. Disse granula indeholder proteiner, der kan ødelægge inficerede eller kræftramte celler og hjælpe immunsystemet med at beskytte kroppen mod sygdom.

DNA, som er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre, er et livsvigtigt molekyle, som findes i alle levende organismer. Det indeholder den unikke genetiske kode, som bestemmer et levende væsens egenskaber. DNA er struktureret som en dobbelthelix og indeholder par af nukleotider, som danner gener, de grundlæggende enheder for arvelighed.

Et delvist respons refererer til en situation, hvor en patient oplever en regression af en sygdom eller dens symptomer, men ikke i et omfang, der svarer til en fuldstændig udryddelse. Det bruges ofte i sundhedsvæsenet, især i kræftbehandling, hvor det indikerer et betydeligt fald i tumorstørrelse eller sygdomsmarkører, men ikke deres totale forsvinden.

Duktalt karcinom er en almindelig type brystkræft, der begynder i cellerne i mælkegangene, som fungerer som transportkanaler fra mælkeknuderne, hvor mælken produceres, til brystvorten. Den kan forblive i kanalerne som en ikke-invasiv kræft (duktalt karcinom in situ), eller den kan sprede sig ud over kanalerne og ind i brystvævet (invasivt duktalt karcinom).

Dyskeratose er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved en unormal udvikling af keratin i huden, hvilket fører til ændringer i hudens struktur og udseende. Det kan være forbundet med forskellige hudsygdomme og kan involvere genetiske faktorer.

"Dysplasi" henviser til unormal vækst eller udvikling af celler, væv eller organer. Det er ofte forbundet med en øget risiko for kræft. Det kan forekomme overalt i kroppen, f.eks. i livmoderhalsen (cervikal dysplasi) eller hoften (hoftedysplasi). Denne tilstand betyder ikke nødvendigvis, at du har kræft, men den er vigtig for at identificere forstadier til kræft.

"Ekstramedullær" henviser til den proces eller begivenhed, der finder sted uden for knoglemarven. Det drejer sig typisk om produktion af blodceller andre steder end i knoglemarven, en proces kendt som ekstramedullær hæmatopoiesis. Det kan indikere visse medicinske tilstande, herunder anæmi, leukæmi eller myelofibrose.

Ekstrinsisk apoptose er en proces, hvor celler er programmeret til at dø som en måde at kontrollere cellevækst og opretholde balance i kroppen. Denne proces udløses af eksterne signaler, der aktiverer dødsreceptorer på celleoverfladen, hvilket fører til en række begivenheder, der resulterer i celledød.

Ektopisk ACTH-syndrom er en tilstand, hvor en tumor uden for hypofysen producerer adrenokortikotropt hormon (ACTH), hvilket fører til overdreven produktion af kortisol og symptomer på Cushings syndrom.

Eosinofiler er en type hvide blodlegemer, som spiller en afgørende rolle i immunsystemet. Disse celler dannes i knoglemarven og findes i blodbanen og i tarmslimhinden. Eosinofiler er kendt for at bekæmpe parasitter og kontrollere mekanismer, der er forbundet med allergi og astma. En stigning i antallet af eosinofiler, kendt som eosinofili, indikerer ofte en parasitinfektion eller en allergisk reaktion.

Epitelceller er en celletype, der beklæder de ydre overflader af organer og blodkar i hele kroppen samt de indre overflader af hulrum i mange indre organer. De fungerer som en barriere mellem indersiden og ydersiden af din krop og har specialiserede funktioner, herunder udskillelse, selektiv absorption, beskyttelse, transcellulær transport og registrering af følelser.

Erhvervet resistens henviser til en sygdomsfremkaldende organismes evne, f.eks. bakterier eller kræftceller, til at udvikle resistens over for et lægemiddel eller en behandling, der tidligere var effektiv. Denne ændring sker over tid, ofte på grund af genetiske mutationer eller tilpasninger, der gør det muligt for organismen at overleve på trods af behandlingen.