Kræftordbog

Adjuverende kemoterapi er en behandlingsmetode, hvor man bruger medicin til at dræbe de kræftceller, der er tilbage i kroppen efter den primære behandling, f.eks. operation eller strålebehandling. Denne metode anvendes typisk for at mindske risikoen for tilbagefald af kræft og forbedre patientens samlede overlevelsesrate.

Genterapi er en medicinsk procedure, der udnytter gener til at forebygge eller behandle sygdomme. Det indebærer, at man indfører, ændrer eller undertrykker genetisk materiale i en persons celler for at mindske sygdom. Teknikken kan rettes mod somatiske celler (kropsceller) eller kimceller (æg- eller sædceller), men i øjeblikket er det kun behandlinger rettet mod somatiske celler, der kommer i betragtning til behandling, da ændringer ikke er arvelige.

Antiemetika er en type medicin, der primært bruges til at forebygge eller behandle kvalme og opkastning, som er symptomer, der ofte er forbundet med køresyge, kemoterapi, stråling og kirurgi. Sådanne lægemidler virker ved at blokere neurotransmittere, der udløser disse ubehagelige fornemmelser. Derfor er de afgørende i behandlingen af postoperativ og kemoterapi-induceret kvalme og opkastning.

Antiøstrogen refererer til et stof, der blokerer produktionen eller udnyttelsen af østrogener eller hæmmer deres virkning. De bruges ofte til behandling af hormonelle ubalancer, f.eks. i forbindelse med overgangsalderen, eller til behandling af visse typer hormonreceptorpositiv brystkræft.

Bevacizumab, der markedsføres under navnet Avastin, er et monoklonalt antistof, der bruges til kræftbehandling. Det hæmmer angiogenese ved at blokere virkningen af vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF), et stof, der hjælper tumorvækst og -spredning. Bevacizumab bruges til forskellige typer kræft, herunder kolorektal-, lunge-, bryst-, nyre- og øjenkræft.

Strålebehandling, også kendt som stråleterapi, er en type kræftbehandling, der bruger højenergistråling til at ødelægge kræftceller. Den kan leveres eksternt af en maskine, der retter sig mod det berørte område, eller internt gennem indsættelse af radioaktivt materiale i kroppen. Den er designet til at dræbe kræftceller og samtidig minimere skader på sundt væv.

Kemoterapi er en medicinsk behandling, der involverer brug af stærke lægemidler til at ramme og hæmme den hurtige vækst af kræftceller i kroppen. Denne tilgang sigter mod at stoppe eller bremse udviklingen af kræft ved at forstyrre celledelingsprocessen og beskadige kræftcellernes DNA, hvilket i sidste ende forhindrer deres evne til at formere sig og sprede sig. Mens kemoterapiens effektivitet kan variere afhængigt af kræfttypen og -stadiet, spiller den en afgørende rolle i den omfattende behandling af kræft, og den bruges ofte sammen med andre behandlinger som kirurgi, stråling og målrettede terapier.

Adjuverende behandling er en behandling, der gives i tillæg til den primære behandling, og som ofte bruges i kræftbehandling for at dræbe skjulte eller potentielle kræftceller og reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Den kan omfatte kemoterapi, strålebehandling, hormonbehandling, målrettet behandling eller biologisk behandling.

Yttrium-90 (Y-90) er en radioaktiv isotop af grundstoffet Yttrium, der bruges i medicinske anvendelser som f.eks. stråleterapi til behandling af visse typer kræft. På grund af sit høje energiniveau og korte halveringstid kan Y-90 levere en kraftig stråledosis til et målrettet område og hjælpe med selektiv ødelæggelse af tumorceller.

Irinotecan er en type kemoterapeutisk lægemiddel, der er klassificeret som en topoisomerase I-hæmmer. Dette lægemiddel bruges primært til behandling af kræft, herunder kolorektal- og lungekræft. Det virker ved at forstyrre replikationen af kræftceller og derved forhindre deres vækst og spredning. Irinotecan administreres almindeligvis intravenøst.

Kræftvacciner er biologiske stoffer, der indgives for at stimulere eller genoprette immunsystemets evne til at bekæmpe kræft. De findes i to former: forebyggende vacciner, der beskytter mod vira, der er kendt for at forårsage kræft, f.eks. HPV-vaccine, og behandlingsvacciner, der hjælper immunsystemet med at ramme og ødelægge kræftceller. Kræftvacciner kan være af syntetisk eller naturlig oprindelse og fungerer enten individuelt eller sammen med andre behandlingsmuligheder.

Cisplatin er et platinholdigt kemoterapimiddel, der bruges til at behandle forskellige typer kræft, herunder testikel-, blære-, lunge- og æggestokkræft. Det dræber kræftceller ved at binde sig til og beskadige deres DNA og derved hæmme deres vækst og formering. På trods af bivirkningerne har cisplatin været en hjørnesten i kræftbehandling i årtier.

Et "molekylært mål" henviser til et specifikt molekyle i en celle, normalt et protein, der er identificeret som afgørende i en sygdomsvej. Ved at designe lægemidler, der interagerer med eller forstyrrer disse særlige molekyler, kan sundhedsudbydere potentielt hæmme sygdommens udvikling. Dette danner grundlaget for målrettede terapier inden for medicinsk forskning.

Bleomycin er et stærkt lægemiddel, der primært bruges som kemoterapi til behandling af forskellige kræftformer, herunder testikelkræft, Hodgkins sygdom og visse typer lymfom. Det virker ved at forstyrre væksten og spredningen af kræftceller i kroppen. Det er dog forbundet med risici som f.eks. potentiel lungetoksicitet. Det administreres normalt intravenøst eller under huden.

Bisfosfonater er en klasse af lægemidler, der bruges til at behandle osteoporose og lignende knoglesygdomme. De virker ved at bremse knoglenedbrydningsprocessen og dermed bevare knoglemassen og forebygge brud. Bruges også til at behandle høje niveauer af calcium i blodet forårsaget af visse kræftformer.

Neoadjuverende behandling er en præoperativ behandlingsmetode, der hovedsageligt bruges til at formindske kræftsvulster før den egentlige behandling. Det kan involvere kemoterapi, strålebehandling eller hormonbehandling og bruges typisk til at gøre operationer mindre invasive og mere vellykkede. Dens effektivitet måles ved hjælp af patologisk komplet respons (pCR).

"Steroidterapi" henviser til medicinsk brug af steroidhormoner, enten naturligt forekommende eller syntetiske, til behandling af sygdomme og tilstande. Steroider kan reducere inflammation, undertrykke immunsystemets respons og afbalancere hormoner. De bruges ved tilstande som astma, gigt, autoimmune sygdomme og kræft. Steroidbehandling skal håndteres omhyggeligt på grund af potentielle bivirkninger.

B-cellemodningsantigen (BCMA) er et protein, der findes på overfladen af B-celler, som er en type hvide blodlegemer, der er involveret i immunforsvaret. BCMA spiller en afgørende rolle for disse cellers vækst, overlevelse og differentiering.

Hedgehog pathway-inhibitorer er en klasse af lægemidler, der blokerer Hedgehog-signalvejen, som er involveret i cellevækst og -udvikling. Disse hæmmere bruges primært til behandling af visse typer kræft, hvor denne signalvej er unormalt aktiveret.

Overlevelsespleje refererer til den omfattende sundhedspleje og støtte, der ydes til personer, som har afsluttet den første kræftbehandling. Den fokuserer på overvågning af tilbagefald, håndtering af langsigtede bivirkninger og imødekommelse af psykosociale behov for at hjælpe de overlevende med at leve et sundt liv.

VEGF-hæmmere er medicin, der blokerer virkningen af vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF), et protein, der fremmer dannelsen af blodkar. Disse hæmmere bruges til at behandle forskellige tilstande, primært visse typer kræft og øjensygdomme, ved at begrænse væksten af blodkar, der leverer næringsstoffer til tumorer eller påvirker synet.

Valrubicin er et kemoterapeutisk lægemiddel, der primært anvendes til behandling af blærekræft, som ikke har reageret på andre behandlinger. Det virker ved at forstyrre kræftcellernes vækst og bremse eller stoppe deres spredning.

Adjuverende endokrin terapi er en behandling, der bruges til at reducere risikoen for, at kræften vender tilbage efter primære behandlinger som f.eks. operation. Den indebærer brug af hormonblokerende medicin for at forhindre kræftceller i at vokse, især ved hormonfølsomme kræftformer som brystkræft.

Antistofafhængig cellulær cytotoksicitet (ADCC) er en proces, hvor immunceller retter sig mod og ødelægger celler, der er markeret med antistoffer. Denne mekanisme er afgørende for at eliminere inficerede eller kræftramte celler i kroppen.

Apoptosehæmmere er stoffer, der forhindrer eller forsinker apoptoseprocessen, som er den programmerede celledød, der er afgørende for at opretholde en sund celleomsætning og -udvikling i kroppen. Disse hæmmere kan bruges i medicinske behandlinger for at beskytte celler mod for tidlig død, især i sygdomme, hvor celleoverlevelsen er kompromitteret.

Brystbevarende kirurgi, også kendt som lumpektomi, er et kirurgisk indgreb, der har til formål at fjerne en tumor eller unormalt væv fra brystet, samtidig med at man bevarer så meget af brystet som muligt. Det bruges ofte til behandling af brystkræft i et tidligt stadie og efterfølges typisk af strålebehandling for at minimere risikoen for tilbagefald af kræft.

Elektrokemoterapi er en medicinsk behandling, der kombinerer kemoterapi og elektriske impulser for at øge effektiviteten af kræftmedicin, primært brugt til behandling af hud- og subkutane tumorer.

En allogen knoglemarvstransplantation er en medicinsk procedure, hvor en patient modtager sunde bloddannende stamceller fra en genetisk lignende, men ikke identisk, donor for at erstatte sin beskadigede eller syge knoglemarv.

En allogen stamcelletransplantation er en medicinsk procedure, hvor en patient modtager bloddannende stamceller fra en genetisk lignende, men ikke identisk, donor. Denne behandling bruges ofte til sygdomme, der påvirker knoglemarven eller blodet, som f.eks. leukæmi og lymfom.

En haploidentisk donor er et familiemedlem, hvis vævstype matcher præcis halvdelen af modtagerens humane leukocytantigen (HLA)-markører, og den bruges ofte til knoglemarvstransplantationer, når der ikke er en fuldt matchende donor til rådighed.

Intrathekal kemoterapi er en type kræftbehandling, hvor kemoterapimedicin injiceres direkte i cerebrospinalvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven. Denne metode bruges til at ramme kræftceller i centralnervesystemet.

Kombinationsbehandling henviser til brugen af mere end én medicin eller behandlingsmetode til at behandle en sygdom eller tilstand. Denne metode bruges ofte til at forbedre behandlingens effektivitet, reducere bivirkninger og forhindre lægemiddelresistens.

Palliativ kemoterapi er en type kræftbehandling, der har til formål at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for patienter med fremskreden kræft. Den er ikke beregnet til at helbrede kræften, men til at håndtere smerter og andre symptomer.

Småmolekylære hæmmere er en type medicin, der er designet til at blokere specifikke enzymer eller proteiner i celler, der bidrager til sygdomsprocesser som f.eks. kræft. Disse lægemidler er typisk små nok til nemt at komme ind i cellerne og forstyrre målmolekylernes funktion, hvilket hjælper med at bremse eller stoppe udviklingen af sygdomme.

Strålefibrosesyndrom er en tilstand, der opstår, når sundt væv bliver arret og stift efter udsættelse for strålebehandling, som ofte bruges i kræftbehandling. Det kan føre til en række symptomer afhængigt af det berørte område, herunder smerter, bevægelsesbegrænsninger og funktionsnedsættelser.

Strålenekrose er en tilstand, hvor sundt væv beskadiges og dør som følge af eksponering for strålebehandling, der typisk bruges i kræftbehandling. Det kan føre til symptomer som hævelse, neurologiske udfald og andre komplikationer afhængigt af det berørte område.

Systemisk terapi refererer til brugen af medicin eller behandling, der påvirker hele kroppen i stedet for et bestemt område eller en bestemt del. Det bruges ofte til at behandle sygdomme, der har spredt sig i hele kroppen, f.eks. kræft, ved at cirkulere gennem blodbanen for at nå celler forskellige steder.

Topoisomerasehæmmere er medicin, der griber ind i topoisomeraseenzymernes virkning, som hjælper med at styre DNA'ets struktur under celledelingen. Disse hæmmere bruges primært i kræftbehandling for at forhindre kræftceller i at sprede sig.

Tumorinfiltrerende lymfocytter (TIL) er immunceller, der har bevæget sig fra blodbanen ind i en tumor. De er en del af kroppens naturlige forsvarssystem og kan genkende og angribe kræftceller, hvilket kan hjælpe med at bremse eller stoppe tumorvækst.

Vaccineterapi er en behandlingsmetode, hvor man bruger vacciner til at stimulere kroppens immunsystem til at bekæmpe sygdomme, især infektioner og visse former for kræft.

Antimetabolitter er en klasse af lægemidler, der hæmmer funktionen af naturlige metabolitter, vitale stoffer for cellulære processer, hvilket fører til celledestruktion. De bruges ofte i kemoterapi og retter sig mod kræftceller, der deler sig hurtigt, så deres vækst bremses eller stoppes. De efterligner naturlige stoffer og forstyrrer DNA-syntesen, hvilket forhindrer cellereplikation.

Antistof-lægemiddelkonjugater (ADC'er) er målrettede kræftbehandlinger, der kombinerer et antistof, der er specifikt for et tumorassocieret antigen, med et cytotoksisk lægemiddel, der er designet til at dræbe kræftceller. De giver mulighed for præcis levering af lægemidlet, hvilket reducerer skader på sundt væv og potentielt forbedrer behandlingens effektivitet og reducerer bivirkninger.

En "aromatasehæmmer" er en klasse af lægemidler, der bruges til behandling af brystkræft og kræft i æggestokkene hos postmenopausale kvinder. Disse lægemidler virker ved at blokere enzymet aromatase, som kroppen bruger til at producere østrogen, et hormon, der kan stimulere væksten af visse typer kræftceller. Ved at reducere østrogenniveauet kan disse hæmmere derfor bremse eller standse væksten af kræft.

Hormonbehandling henviser til medicinsk brug af hormoner, enten naturlige eller syntetiske, til behandling af visse tilstande, f.eks. symptomer på overgangsalderen, visse kræftformer eller hormonel ubalance. Denne procedure påvirker kroppens endokrine system, som kontrollerer adskillige kropsfunktioner med hormoner. Det kan komme i flere former, herunder piller, plastre, cremer eller indsprøjtninger. Det er dog vigtigt at diskutere potentielle risici og fordele med en sundhedsudbyder, før behandlingen påbegyndes.

Immunterapi er en type medicinsk behandling, der bruger kroppens eget immunsystem til at bekæmpe sygdomme, herunder kræft. Det kan gøres på flere måder, bl.a. ved at stimulere immunsystemet til at arbejde hårdere, give det komponenter som menneskeskabte immunforsvarsproteiner eller træne det til specifikt at angribe kræftceller.

Palliativ behandling er en specialiseret medicinsk behandling, der fokuserer på at give patienterne lindring for symptomer, smerter og stress forårsaget af alvorlige sygdomme. Den har til formål at øge livskvaliteten for både patienten og dennes familie, og den er velegnet til alle sygdomsstadier og -typer.

Protonterapi er en avanceret form for strålebehandling, der bruger højenergiprotonstråler i stedet for konventionelle røntgenstråler til at udrydde kræftceller. Ved præcist at målrette tumorer minimerer protonterapi skader på sunde væv og organer, hvilket potentielt reducerer bivirkninger og forbedrer patientresultaterne.

Psykoonkologi (fra psykologi og onkologi) henviser til den psykologiske behandling af kræftpatienter og -overlevere (kræftrådgivning). Et andet udtryk er psykosocial onkologi. Psyko-onkologi er således en tværfaglig form for psykoterapi eller klinisk psykologi, der beskæftiger sig med de psykologiske, sociale og socio-juridiske betingelser, konsekvenser og ledsagende symptomer på kræft. I den praktiske sammenhæng med pleje eller terapi er det psykoonkologens ansvar at støtte patienten i at håndtere sygdommen ved hjælp af forskellige teknikker, f.eks. kriseintervention eller ressourceorienterede interventioner. Målet er her at styrke patientens kompetence til at håndtere sygdommen. Psykoonkologisk pleje bør sikres i alle sygdommens faser, dvs. under akut behandling, rehabilitering og også efter vellykket behandling.

Udtrykket "psykosocial" henviser til den kombinerede indflydelse af psykologiske og sociale faktorer på en persons generelle trivsel og funktion. Det omfatter samspillet mellem en persons mentale eller følelsesmæssige tilstand (psykologisk) og de forskellige aspekter af deres sociale miljø, herunder relationer, kulturel kontekst og samfundsmæssige påvirkninger. Den psykosociale tilgang betragter det dynamiske samspil mellem en persons indre oplevelser og de eksterne sociale faktorer, der former og påvirker deres mentale sundhed, adfærd og generelle livskvalitet.

Strålebehandling er en type kræftbehandling, der bruger høje doser stråling til at dræbe kræftceller og få tumorer til at skrumpe. Den kan gives eksternt via maskiner uden for kroppen eller internt, hvor radioaktivt materiale placeres i kroppen i nærheden af kræftcellerne. Behandlingen har til formål at beskadige kræftcellernes DNA og forhindre dem i at vokse og dele sig.