Overgangen fra børnecentreret pleje til voksensundhedspleje er ikke blot begrænset til skiftet fra velkendte strukturer til noget ukendt, men omfatter hele processen med at blive voksen, at blive uafhængig af sine forældre og tage ansvar for sin egen sygdomshåndtering.
Unge mennesker er i særlig risiko for at miste forbindelsen til sundhedsvæsenet i denne fase, og overgangen for unge mennesker med kroniske lidelser er forbundet med en høj risiko for faldende adhærens og forværret sundhedstilstand.
Undersøgelser tyder på, at overgangsprogrammer kan være nyttige, men der er ingen beviser for, om risici kan reduceres, eller hvilke interventionskomponenter der især bidrager til et bedre resultat.
Derfor gennemførte dette studie en systematisk litteratursøgning, som resulterede i 40 studier. Overgangsinterventioner brugte flere programkomponenter, såsom overgangskoordinatorer, patientuddannelsesprogrammer eller webbaserede interventioner.
Resultaterne omfattede livskvalitet, overgangsspecifik viden, adhærens og tab ved opfølgning. Otteogtredive studier viste gavnlige effekter i interventionsgruppen, henholdsvis efter interventionen. Den overordnede studiekvalitet var lav. Et stort antal studier, der evaluerede overgangsspecifikke interventioner, blev inkluderet.
Overgangsspecifikke interventioner ser ud til at have en gavnlig effekt på psykosociale resultater og overholdelse af behandlingen. Fremme af sundhedskompetence, tidsbestillingsservice og brug af tekniske elementer (hjemmesider, SMS) ser ud til at være særligt nyttige i overgangsprocessen. Da patientpopulationen var forskelligartet, kan resultaterne overføres til andre sygdomme. Selv om den overordnede kvalitet af undersøgelsen var dårlig, er det muligt at drage nogle konklusioner.
Fremtidige undersøgelser bør sigte mod at inkludere et stort antal patienter over en længere periode for at kunne vurdere langtidsresultaterne.
