I dette interview fortæller Karen Dowling om sine erfaringer med to kræftdiagnoser og minder os alle om, hvor værdifuldt livet i virkeligheden er. Hun deler sine op- og nedture med rå ærlighed og fremhæver vigtigheden af fællesskab og forbindelse for alle, der står over for hårde tider.
Kan du præsentere dig selv?
Mit navn er Karen Dowling, jeg er 37 år og fra Limerick i Irland.
Hvad var din diagnose?
I 2010 blev jeg diagnosticeret med livmoderhalskræft, og i 2022 blev jeg diagnosticeret med tredobbelt negativ brystkræft, og i 2023 fandt jeg også ud af, at jeg bærer den genetiske mutation BRCA1.
Hvornår fik du første gang at vide, at du havde en diagnose?
Fra 2008-2010 havde jeg uregelmæssige menstruationscyklusser, smerter i underlivet og lænden, og jeg havde været til en række undersøgelser, før jeg fandt ud af det i oktober 2010.
I oktober 2022 fandt jeg en knude i mit bryst, da jeg foretog et tjek, og jeg fik diagnosen i december 2022.
Hvad motiverede dig til at blive en del af EU-CAYAS-NET, og hvad betyder det for dig?
Jeg var ivrig efter at møde andre unge mennesker, der selv havde fået en diagnose, så jeg vidste, at jeg ikke var alene om nogle af de eftervirkninger, jeg gennemgår. Siden min første diagnose i 2010 har jeg ønsket at hjælpe med at skabe ændringer for enten at forebygge kræft gennem oplysning, at være fortaler for andre mennesker, der er berørt af kræft, eller at gøre en del af kræftforløbet lettere og mere gnidningsfrit for andre. Jeg er nu også ungdomspsykoterapeut, og derfor vil jeg gerne være med til at ændre nogle af de tilbud, der findes inden for mental sundhed i forbindelse med kræftdiagnoser, da det ofte kan blive ignoreret eller betragtet som en luksusbehandling.
Hvad hjalp dig under behandlingsprocessen?
Mine 3 hunde; altid glade for at se mig, ligeglade med hvor syg jeg så ud, eller hvor lidt hår jeg havde. Altid i hælene på mig og klar til at blive kælet for. Altid tilgivende, når de ikke kunne luftes, og altid taknemmelig for den energi, jeg havde til dem. Tøsefilm/romantiske film (de samme få favoritter gik igen); de kørte altid i baggrunden, når jeg var i behandling eller havde det skidt, og gav mig adspredelse, når jeg havde hårdt brug for det.
Hvordan har dit liv ændret sig siden din diagnose?
Mit liv har ændret sig enormt gennem begge diagnoser. Efter min første diagnose, da jeg var 23, ville jeg gerne være i et hjælpefag, det ændrede min livsbane. Jeg gik i byen og festede meget, og jeg var bekymret for, at jeg ikke ville være der til at nyde livet. Det varede et par år, og jeg faldt til ro og nød stadig livet, men jeg forfulgte min nye karriere efter at have rejst og hygget mig lidt for meget ;) Da jeg så fik diagnosen i 2022, var det meget sværere. Der var mange behandlinger for kræft, og med BRCA1-diagnoserne var der mange operationer bagefter. Jeg har nu en stor risiko for at få forskellige typer kræft i fremtiden, og derfor har min livsstil ændret sig. Jeg er i kirurgisk overgangsalder, og jeg går regelmæssigt til screening for 4-5 forskellige typer kræft. Bare en masse angst. Men jeg har nydt mit liv til det yderste på en meget sundere måde. Jeg tilbringer tid med de mennesker, der betyder mest for mig, mine hunde, rejser og min karriere. Jeg har et helt andet syn på livet. Stress er holdt på et meget lavt niveau. Jeg kan godt lide at være sammen med mennesker, der giver mig energi, og jeg giver dem lige tilbage.
Hvis du kunne gå tilbage til den dag, du fik din diagnose, hvad ville du så sige til dig selv?
Det skal nok gå. En dag ad gangen. Tiden er dyrebar, så nyd også de små sejre. 🙂
Hvad er det, du ville ønske, at flere forstod ved at være en ung kræftoverlever?
Jeg ville ønske, at folk forstod, at for de fleste mennesker slutter sygdommen ikke, når der ikke er tegn på sygdom (N.E.D). At der kan være virkninger, som varer måneder, år eller endda hele livet på alle sundhedsområder; fysisk og følelsesmæssigt. Jeg ville ønske, at de indså, at livet ikke bliver "normalt igen" efter en kræftdiagnose, uanset hvor hårdt man prøver.
Hvordan kan du lide at bruge din fritid?
Ser eller spiller sport. Senest har jeg spillet tennis, når min krop tillader det. Jeg bruger det meste af min fritid sammen med min mand og mine hunde. Jeg elsker vores familie. At gå ture og være ude i naturen er min favorit, især ved havet. Jeg elsker at hænge ud med min bedste barndomsven, mindes og nyde vores liv! Jeg går også til koncerter og raves.
Har du et livsmotto?
Din tid er dyrebar!
Hvad har været den sværeste lektie for dig at lære?
Livet er hårdt og ikke altid retfærdigt.
Hvilken bog, film eller sang vil du anbefale til alle?
Jeg vil anbefale at lytte til EDM (elektronisk dansemusik). Det føles godt, upbeat, energisk, og nyere forskning har vist, at EDM som genre kan hjælpe med at forbedre den mentale sundhed. Jeg synes i hvert fald, at det er følelsesprovokerende musik.
Hvad er én ting, alle bør vide om dig?
Jeg er en stolt feminist! Personligt har jeg besluttet at omfavne min forandrede krop fuldt ud. Jeg er dobbelt flad. 🙂 Det har været en rejse, men jeg føler mig autentisk og som MIG! Jeg hader samfundsnormer, og jeg har indset, hvor skadelige nogle af dem kan være i løbet af de sidste par år.
