Marie-Therese Gubi blev diagnosticeret med en hjernesvulst i en ung alder og oplevede udfordringer, men også urokkelig styrke, stærk familiestøtte og en bemærkelsesværdig ånd. I dag er Marie-Therese en aktiv fortaler inden for EU-CAYAS-NET og bruger sin erfaring til at inspirere andre, der står over for lignende udfordringer.
Hvad er dit navn? Hvor gammel er du? Hvor kommer du fra?
Jeg hedder Marie-Therese Gubi, men alle kalder mig Marie, og jeg er fra Østrig.
Hvad er din diagnose?
Jeg fik konstateret en hjernesvulst, da jeg var 3 år gammel.
Hvordan og hvornår fandt du ud af din diagnose?
Mine forældre opdagede nogle forskelle i min adfærd, og at jeg ofte klagede over hovedpine.
Hvad har kræftoplevelsen lært dig?
Jeg fik diagnosen i en meget ung alder, så jeg har ikke rigtig oplevet et liv før diagnosen og dens senere konsekvenser. Men selvfølgelig indså jeg senere, at jeg er nødt til at gå oftere til kontrol end mine jævnaldrende. Frem for alt lærte det mig, at sundhed ikke er en selvindlysende tilstand, og at man skal være bedre organiseret i hverdagen på grund af aftaler.
Hvad holder dig i gang hver dag?
At vide, at min erfaring og mit engagement som patientrepræsentant kan yde et lille bidrag til at forbedre andre lidelsers liv.
Hvad hjalp dig mest under behandlingsprocessen?
Min familie og mine venner, som gør hverdagen lettere, og som man kan skabe minder og have sjove stunder sammen med. Men især i min behandlingstid var min familie det vigtigste selskab.
Hvad vil du gerne udrette inden for EU-CAYAS-NET?
På den ene side at lære mange utroligt imponerende mennesker og deres historier at kende, at lære mere om mig selv og på den anden side at give håb og selvtillid til syge mennesker og give lidt tilbage af det, jeg har modtaget.
Prøv at beskrive dig selv i 3 sætninger:
Jeg vil beskrive mig selv som meget disciplineret og organiseret. Nye udfordringer er til for at blive overvundet og for at vokse som følge heraf. Jeg kan godt lide at rejse og opdage nye ting.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg kan godt lide at bruge min fritid sammen med venner og familie. Jeg nyder også at spille tennis i min fritid og stå på ski om vinteren.
Hvad i dit liv føler du dig mest taknemmelig for?
Til de mennesker, der har støttet og ledsaget mig på min rejse. Men først og fremmest til min familie, som altid var ved min side under min behandling, og til hele teamet (læger, sygeplejersker, psykosocialt personale), som behandlede og støttede mig. Uden dem ville jeg ikke have det så godt i dag.
Hvad får dit liv til at føles meningsfuldt?
Fordi jeg ved, at jeg har overvundet noget, som har gjort mig til den, jeg er. Jeg værdsætter mange ting mere end andre og er glad for, at jeg kan leve, som jeg vil. Og hvor dumt det end lyder, så har en sygdom som denne også sine gode sider: Man lærer fantastiske mennesker at kende, og det åbner døre, som man måske ikke ville have oplevet på denne måde.
Hvad står der på din ønskeseddel?
Jeg ville elske at flyve til Australien eller New Zealand. En anden ting på min ønskeseddel er at flyve i varmluftsballon.
Hvad gør du for at slappe af?
Jeg kan godt lide at lave mad eller bage, det hjælper mig med at slappe af. Men jeg kan også godt lide at gå en tur og lytte til musik.
Hvad er nogle af dine personlige regler?
Sundhed er det største privilegium, du kan have. Glasset er altid halvt fuldt, og hvor der er en vilje, er der en vej.
