Kræftordbog

HER2/neu er et gen, der producerer HER2-proteiner, som ofte forbindes med aggressive kræftformer, især brystkræft. En overekspression af dette gen kan føre til hurtig cellevækst og -deling, hvilket bidrager til tumorudvikling. HER2-positive kræftformer er typisk mere fremskredne ved diagnosen og kræver specifikke behandlingsmetoder.

En hjernesvulst er en unormal vækst eller masse af celler i hjernen. Disse tumorer kan være enten godartede (ikke-kræftfremkaldende) eller ondartede (kræftfremkaldende) og kan stamme fra selve hjernevævet eller fra andre dele af kroppen og sprede sig til hjernen. Tilstedeværelsen af en hjernetumor kan forstyrre hjernens normale funktion ved at komprimere de omkringliggende strukturer, forårsage neurologiske symptomer og potentielt føre til alvorlige helbredsproblemer. Diagnose og behandling af hjernetumorer involverer forskellige medicinske indgreb, såsom billedundersøgelser, kirurgi, strålebehandling og kemoterapi, afhængigt af tumorens type, placering og egenskaber.

Apoptotiske legemer er små, membranbundne vesikler, der dannes, når en celle gennemgår apoptose, som er en form for programmeret celledød. Under denne proces nedbrydes cellens komponenter og pakkes ind i disse legemer, som derefter typisk opsluges og fordøjes af nærliggende celler.

"CAYAs" er et akronym, der henviser til "Children, Adolescents and Young Adults", især i medicinske studier med fokus på kræftpatienter under 39 år.

Computational oncology er et medicinsk felt, der bruger computerbaserede modeller og simuleringer til at forstå kræftudvikling, -progression og -behandling. Det kombinerer data fra forskellige kilder, f.eks. genetisk information og medicinsk billeddannelse, for at skabe personlige behandlingsplaner og forbedre patienternes resultater.

Cytotoksiske granula er specialiserede strukturer, der findes i visse immunceller, f.eks. cytotoksiske T-lymfocytter og naturlige dræberceller. Disse granula indeholder proteiner, der kan ødelægge inficerede eller kræftramte celler og hjælpe immunsystemet med at beskytte kroppen mod sygdom.

Dyskeratose er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved en unormal udvikling af keratin i huden, hvilket fører til ændringer i hudens struktur og udseende. Det kan være forbundet med forskellige hudsygdomme og kan involvere genetiske faktorer.

Ekstrinsisk apoptose er en proces, hvor celler er programmeret til at dø som en måde at kontrollere cellevækst og opretholde balance i kroppen. Denne proces udløses af eksterne signaler, der aktiverer dødsreceptorer på celleoverfladen, hvilket fører til en række begivenheder, der resulterer i celledød.

Ektopisk ACTH-syndrom er en tilstand, hvor en tumor uden for hypofysen producerer adrenokortikotropt hormon (ACTH), hvilket fører til overdreven produktion af kortisol og symptomer på Cushings syndrom.

En onkogen virus er en type virus, der kan forårsage kræft ved at ændre det genetiske materiale i de værtsceller, den inficerer. Disse vira kan forstyrre den normale celleregulering og føre til ukontrolleret cellevækst.

En vækstfaktorreceptor er et protein, der findes på overfladen af visse celler, og som binder sig til specifikke vækstfaktorer. Disse receptorer spiller en afgørende rolle i reguleringen af cellevækst, -deling og -overlevelse ved at sende signaler fra cellens ydre til dens indre.

Erhvervet resistens henviser til en sygdomsfremkaldende organismes evne, f.eks. bakterier eller kræftceller, til at udvikle resistens over for et lægemiddel eller en behandling, der tidligere var effektiv. Denne ændring sker over tid, ofte på grund af genetiske mutationer eller tilpasninger, der gør det muligt for organismen at overleve på trods af behandlingen.

Et brystkanalpapillom er en lille, godartet tumor, der dannes i brystets mælkekanaler. Den er ofte karakteriseret ved en vorteagtig vækst og kan forårsage udflåd fra brystvorten eller ubehag. Selv om den ikke er kræftfremkaldende, kan det være nødvendigt at fjerne den for at lindre symptomerne eller udelukke kræft.

Et klassificeringssystem er en metode, der bruges af sundhedspersonale til at klassificere sværhedsgraden eller stadiet af en sygdom, især kræft, baseret på visse kriterier såsom cellernes udseende og adfærd. Det hjælper med at fastlægge en passende behandlingsplan og forudsige sygdommens udfald.

Komplet remission er et udtryk, der bruges inden for medicin til at beskrive fraværet af alle tegn på kræft som reaktion på behandling. Selv om sygdommen ikke kan påvises, betyder det ikke nødvendigvis, at kræften er helbredt, da den stadig kan være til stede på mikroskopisk niveau.

Heterogenitet henviser til tilstedeværelsen af forskellige og distinkte karakteristika inden for en bestemt gruppe eller et bestemt system. I en medicinsk sammenhæng beskriver det ofte forskellene i celler, væv eller sygdomme, hvilket indikerer variabilitet i genetiske, molekylære eller kliniske træk.

Immunogenicitet henviser til et stofs evne til at fremkalde en immunreaktion i kroppen, f.eks. en vaccine eller et terapeutisk protein. Denne reaktion kan være gavnlig, som det er tilfældet med vacciner, eller uønsket, da den kan føre til bivirkninger eller reducere behandlingens effektivitet.

Kliniske endepunkter er specifikke hændelser eller resultater i et klinisk studie, som bruges til at bestemme effekten af en behandling. De er målbare og objektive, som f.eks. overlevelsesrater, symptomforbedring eller forekomsten af en sygdom.

Kræftkakeksi er et komplekst syndrom, der er kendetegnet ved alvorligt vægttab, muskelsvind og appetitløshed, som ofte ses hos patienter med fremskreden kræft. Det er ikke blot et resultat af reduceret fødeindtagelse, men involverer metaboliske ændringer, der gør det vanskeligt for kroppen at opretholde vægt og muskelmasse.

Langtidsopfølgning (LTFU) er vigtig for kræftoverlevere fra børn, unge og unge voksne på grund af deres høje risiko for senfølger. LTFU omfatter forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af senfølger for at forbedre kvaliteten af overlevelsen. Derudover giver opfølgning mulighed for at tilbyde alderssvarende information om sygdom, behandling og en sund livsstil samt praktiske råd om forsikring, uddannelse eller arbejde og psykosocial støtte. Nuværende LTFU-retningslinjer for mentale sundhedsproblemer bemærker, at sundhedsudbydere og overlevere af kræft hos børn, unge og unge voksne bør være opmærksomme på, at overlevere er i risiko for symptomer på mentale forstyrrelser. For alle overlevende anbefales overvågning for: Depression og humørsvingninger Angst Psykologisk lidelse Posttraumatisk stress Adfærdsproblemer Selvmordstanker Retningslinjerne anbefaler, at overvågning af den mentale sundhed for patienter under hele kræftbehandlingen og for overlevende begynder ved det første opfølgningsbesøg og fortsætter gennem hele livet. Overvågning af mental sundhed anbefales for alle overlevende ved hvert opfølgningsbesøg (eller ved generelle lægeundersøgelser).

"Ondartet" er et adjektiv, der ofte bruges i medicinske sammenhænge, og som henviser til en alvorlig og gradvist forværret sygdom, ofte kræft. Det betegner tilstande, der er kendetegnet ved ukontrolleret vækst, induktion af skader på det omgivende væv og potentialet til at sprede sig til andre organer i kroppen, hvilket medfører alvorlige sundhedsrisici og muligvis død.

Pladeepitelmetaplasi er en proces, hvor en type moden celle erstattes af en anden type moden celle. Dette sker normalt som en tilpasning til kronisk irritation eller betændelse, hvor kirtelceller omdannes til pladeceller, som er mere modstandsdygtige over for sådanne forhold.

Prognostiske faktorer er specifikke karakteristika, der hjælper med at forudsige det sandsynlige udfald eller forløb af en sygdom hos en patient. Disse faktorer kan omfatte alder, sygdomsstadie og specifikke biologiske markører, og de hjælper sundhedspersonalet med at bestemme den bedste behandlingsmetode.

Proteinbiomarkører er specifikke proteiner, der findes i kroppen, og som kan måles og bruges til at indikere en biologisk tilstand, f.eks. tilstedeværelsen af en sygdom eller tilstand. De hjælper med at diagnosticere sygdomme, forudsige sygdomsprogression og overvåge behandlingsrespons.

"Præklinisk" henviser til den forskningsfase, der udføres, før et nyt lægemiddel eller en ny behandling testes på mennesker. Denne fase involverer laboratorieforsøg med cellekulturer og dyreforsøg for at bestemme effekten, potentielle bivirkninger og den optimale dosering. Det er et grundlæggende trin i lægemiddeludviklingen og den politiske beslutningstagning inden for sundhedsvæsenet.

Renal angiomyolipoma er en godartet tumor i nyrerne, som består af blodkar, muskler og fedt. Den er normalt ikke kræftfremkaldende og bliver ofte ikke opdaget, medmindre den forårsager symptomer eller komplikationer.

Restsygdom henviser til den lille mængde kræftceller, der kan være tilbage i kroppen efter behandlingen, og som kan føre til tilbagefald, hvis de ikke håndteres effektivt.

Risikostratificering er en proces, der bruges i sundhedsvæsenet til at kategorisere patienter ud fra deres risiko for at udvikle bestemte sygdomme eller komplikationer. Det hjælper lægerne med at prioritere pleje og skræddersy behandlinger baseret på risikoniveauet.

Tumorbyrde refererer til den samlede mængde kræft, der er til stede i en persons krop. Den omfatter tumorens størrelse, antallet af kræftceller og i hvilket omfang kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Tumorprogression refererer til den proces, hvor en tumor vokser og potentielt bliver mere aggressiv og spreder sig til andre dele af kroppen. Dette indebærer ændringer på celleniveau, hvor kræftceller deler sig ukontrolleret, invaderer nærliggende væv og kan metastasere til fjerne organer.

Viral onkogenese refererer til den proces, hvor vira kan forårsage kræft hos mennesker og dyr. Visse vira kan ændre cellernes genetiske materiale, hvilket fører til ukontrolleret cellevækst og udvikling af tumorer.

Hypercalcæmi er en medicinsk tilstand, der er kendetegnet ved et unormalt højt niveau af calcium i blodet. Det kan skyldes flere faktorer såsom hyperparathyroidisme, visse typer kræft eller overdreven indtagelse af D-vitamin. Symptomerne kan omfatte hyppig vandladning, træthed, kvalme eller knoglesmerter. Hvis det ikke behandles, kan det føre til alvorlige komplikationer, herunder nyresten og kognitive problemer.

Hæmatokrit er en blodprøve, der bestemmer andelen af røde blodlegemer i dit blod. Den bruges ofte til at diagnosticere tilstande som anæmi, dehydrering eller sygdomme, der påvirker produktionen af røde blodlegemer. Et højere eller lavere hæmatokritniveau end normalt kan indikere medicinske tilstande, der kræver yderligere evaluering.

Hæmoglobin er et protein, der findes i de røde blodlegemer, og som er ansvarlig for at transportere ilt fra lungerne til kroppens væv og sende kuldioxid tilbage til lungerne. Det giver blodet dets røde farve og hjælper med at opretholde kroppens generelle sundhed og vitalitet.